- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
489

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

489
1308. Kong Haakons Reformer.
kunne kjende sine Pligter mod Kongen. Sysselmandene tilholdes at iagt
tage paa det nojeste hver i sin Syssel, hvilke af de der virrende unge
Mcrnd maatte anstes verdige og flikkede til at optages i Hirden. Hvo,
som anssger om Optagelse, skal medbringe et Vidnesbyrd fra vedkom
mende Sysselmand om sin Dygtighed, Opfsrsel og Ejendom. Uden
saadant Vidnesbyrd nytter det ej at melde sig. Bliver nogen optagen
paa Grund af Vidnesbyrd, der fortier hans Mangler, og disse siden
opdages, stal han strar have tabt sin Verdighed, og den, der udstedte
Vidnesbyrdet, straffes tilbsrligt.
10) Vaabenvite (o. e. Mulct for ej at besidde de forestrevne Vaa
ben) flal ikke paa nogen Maade eftergives. Vaabentolden ’) stulle ide
fsrste fem Aar to forstandige Vender indkrceve og derfor indkjsbe Vaa
ben, som ved Udbud kunne gives dem, der tiltrcenge dem; efter de fem
Aar stal Vaabentolden falde under Sysselmanden, der ogsaa stedse stal
oppebcere Vejwder.
11) Overdaadighed i Klædedragt, der nu gaar for vidt, forbydes,
og ingen maa have anden Slags Klcedesnit, end Kongen selv og hans
Svenne i Kongsgaarden. Hvo som overtrceder dette Forbud, stal, om
han er haandgangen Mand, miste Verdigheden og Kongens Venstab; ho
rer han ej til Hirden, stal han betale den Pengebod, Kongen paalcrgger
ham 2).
Til Slutning beder Kongen i Guds Navn alle de haandgangne
Momo, ikke at tale ilde om Kongen eller samtykke med dem, der
tale ilde om ham: atter en kjendelig Hentydning til Hertug Eriks
Intriguer, og dem, der holdt sig inde med ham; heller, siger han, bor
de forsvare ham med gode Ord, opfsre sig ssmmeligt mod hans Theg
ner, men dog kraftigt hjelpe Sysselmanden i at refse, naar det behsves.
Han beder dem fremdeles om, at de formedelst den Kjcerlighed, de
skylde Gud og Kong Magnus’s Afkom, ville staa hans egtefsdde Datter
Ingebjsrg troligt bi, om han selv dsr, fsrend Gud forunder ham en anden
Arving, hjelpe Dronning Guphemia til at nyde sin Ret og haandhceve
Anordningen om Rigsstyrelsen.
I Forbindelse hermed udstedte Kongen vistnok ogsaa flere scerstilte
Forordninger eller Befalinger til ncermere Bestemmelse as enkelte Punc
ter. Et Par af disse ere sandsynligviis endnu til, nemlig en, der be
faler, at Gulathings Lagmand, til hvis Embede Kongen har lagt nogle af
’) Dette er Forordningens Udtryk; det synes at vcere eenstydende med „Vaa-
benvite".
°) Ogsaa Kong Philip af Frankrige havde i 4294 givet en Forordning mod
Lurus i Klædedragt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free