Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Haakon Magnussen.
Kronens Jorder og Indtægter, eengang om Aaret, ved St. Botolfs
dagstid, paa Thinget stal oplcrse Lovbogen for Almuen og dsmme ret
efter Loven, og tilfsjer, at enhver Bonde i hans Lagsokn stal betale ham
aarligt z Ore i Lagmandstold under en Bod af 1 Mk. for fsrste og
andet Aar, han undlader det, og fuldt Brevebrud for det tredie
Den anden bestemmer i at naar Lagmanden rejser om for at hsre og af
gjsre Sager, stal han have 4 Heste i Landstyds og fire Roskarle i
Baadstyds Forordninger af samme Indhold som hiin for Gulathings
lagen, om Lagmandstolden, ere vistnok ogsaa udstedte til de svrige Lag
dsmmer. Endelig synes Kongen nu paa ny at have indstcerpet Instruk
tionen for Lagmcvndene og Sysselmandene i Anledning af Erkebiskop Is
runds Overeenskomst med Kong Erik af 129 l (se ovf. S. 172—176).
Dette var ligefrem et Svar paa den Bekræftelse af Erkebiskop lons Sta
tuter, der havde fundet Sted paa Conciliet i Oslo 1306
Den store Forordnings Slutningsord vise vel, at Kongen, som
ovenfor ncrvnt, ncermest vilde have den betragtet som en Hird-Anordning,
og saaledes kun vedkommende Anliggender, over hvilke han havde uind
skrænket Raadighed ; derfor udstedte han den paa denne Maade, af egen
Magtfuldkommenhed og lod den neppe anderledes lovtage, end ved at lyse den
paa Hirdstevne, hvilket formodentlig og er Aarsagen til at den findes indfort
i saa faa Lovbsger. Men ikke des mindre greb den mere ind i Rigets
offentlige og sociale Forhold end noget siden Lovreformen under Kong
Magnus udkommet Lovbud, idet den deels gav de sidste Levninger af det
gamle Mtte-Aristokrati Dsdsstsdet, deels gjorde alle dem, der helligede
sig til Hoftjeneste og Statstjeneste, da den eneste Vej for Lcrgmanden til
Wre og Magt, langt mere afhcengige af Kongemagten end for, og navn
lig ved at underkaste de fornemste Administrativ-Embedsmcrnd, Syssel
mandene, en umiddelbart fra Kongen selv udgaaende Control, centraliserede
») Udateret Retterbod, men med Tunsberg som Udstedelstssted i N. gi, L. 111.
S. 443. Der staar her at Kongen havde henlagt noget Krongods til Gula
things Lagstol; dette er ikke anderledes at forståa, end at Lagmandens Ind
tægter, som de svrige Embedsma’nds, bestode i Landskyld. Det er en bekjendt
Sag, at der til enhver Lagstol var henlagt en vis Mcengde Jordegods.
’) N. gl. L. M. No. 24, S. 73. Vel siges det her at Brevet er udstedt i
Tunsberg i Kongens Bde Aar (1306—7), men da Materien staar i nsjeste
Forbindelse med hvad der forhandledes i Tunsberg 1308, og da der ej findes
Tegn til, at Kongen har udstedt noget andet Brev fra Tunsberg i 1306 eller
1307, bliver det rimeligst at den hejst daarlige Afskrift har lcest viH (9) som
v-’i (8).
2) Se det ovf. S. 173 i Noten Anferte. Haakons Bekræftelse, om man saa
kan kalde den, er dateret i hans tiende Regjerings-Aar, det vil sige, at den
da blev oplcrst og samtykt af Almuen; men affattet kan den dog godt allerede
have vceret under hans Ophold i Tunsberg 1308.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
