Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
1308. Hertug Christopher flygter fra Danmark.
Fod, dog skulde de svenske Gifler (formodentlig nogle, der vare stillede
i Mnaljung) forblive hos Kong Erik ’). At denne godkjendte Trac
taten, seer man af hvad Kongen selv siden ytrede 2), og deraf, at Stil
standen virkelig blev overholdt fra dansk Side, om end mellemkommende
Omstændigheder foraarsagede, at det forestrevne Fredsmsde og Sagens
Voldgift ej fandt Sted. I Tractaten ncevnes Hertug Christopher lige
frem blandt de danske Underhandlere eller Befalingsmand, altsaa maa
Kong Erik nu virkelig have tilgivet ham. Formodentlig var det da for
at lade saa meget ivrigere i sin Broders Sag, at han paa Tilba
getoget afbrcendte nogle svenske Bygder, hvis det ikke simpelt hen
var af Kaadhed, eller fordi han ej kundestyre sine Folk, der vel ikke
vare stort bedre end han selv. Z det mindste hostede han fortjent Utak
derfor hos Broderen, og de svenske Hertuger stulle ej have undladt at
beklage sig over denne Krcenkelse af Stilstanden Hidtil var det saa
ledes lykk’ets Christopher at stjule sit forrcederste Forbund med de svenske
Hertuger, og derved at give sin mislige Ferd en mindre graverende For
klaring, men efter at Underhandlingerne med Norge vare komne i Gang,
maatte Forræderiet blive rsbet, thi der kan ikke vcere nogen Tvivl om,
at Kong Haakon i sin Tid var bleven deelagtiggjort i Hemmeligheden.
Dette maa vcere Grunden til, at Kongen nu paa een Gang behandlede
Christopher med al den Strenghed, han fortjente. Han beskyldte ham
ligefrem for at have strcebt at bersve ham Frihed eller Liv, og stjsnt
Christopher var frek nok til i Vordingborg Kirke at aflcegge en Ged
paa, at hvis det kunde befindes, at han havde tragtet efter Kongens
Fcengsel eller Dsd, skulde han aldrig blive Konge, hans Gods skulde
vcere forbrudt, og han selv fredlss paa Livstid, hindrede dette ikke Kon
gen i, at fratage ham Halland, hvorefter Christopher flygtede til Hertu
gerne i Sverige. Kongen fremsatte siden skriftligt flere Klagepuncter
imod ham, hvoriblandt udtrykkeligt disse, at han havde lokket Kongens
Mcend til sig og holdt dem endnu mod hans Vilje; at han havde gjort
Mes Sag med Rigets Fiender, Kongen af Norge og de svenske Her
tuger, at han efter Stilstanden havde brandt hine Gaarde, som oven
l) Tractaten omtales kun lsseligt i Kroniken hos Fant. Ber, 1 »v. ?. S. 64,
saaledes: Henved Paaske herjede Hertugerne Halland, og efter at have sluttet
Stilstand paa halvandet Aar (egentlig kun eet Aar og fire Maaneder) vendte
de tilbage. Hvilken Herjen af Halland her menes, er ikke godt at sige.
Sandsynligviis sigtes her kun til Lejetroppernes Ustyrlighed.
’) I Klagen over Christopher siger nemlig Kongen udtrykkeligt „at han efter
Stilstanden paa Hjemrejsen har bramdt Byer og gjort vort Lsfte tik
in t e t".
’") Dette siger rigtignok kun Huitfeld, og det er muligt, at han her alene frem
scetter sin egen Gjetning.
Munch. Det ««ste Folks Historie. ;v. 2, 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
