- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
503

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1308— t309. Hertug Erifs Indfald i Norge. Akershuus belejret. "03
antage at her menes Broen ved Foss, der endnu var den nederste og
Medes ncermeste Overgang, man havde over Frysja eller Akers-Glven,
og som det er rimeligt at de i Oslo liggende Stridsmcend, der ej fslte
sig mandsterke nok til at oppebie Griks Angreb paa aaben Gade, afbryde,
idet de ilede over til den anden Side for at kaste sig ind i Akershuus
Slot ’). Thi dette forsvarede sig, saa at han formeligt maatte belcegge
det. Imidlertid herjede han Oslo Hered og brandskattede Byen, som
maatte udrede store Contributioner. „Det kjende de, saa lamge Norge
staar", siger Niimkrsniken, „at Hertug Grik var der; det tykkes dem end
som om han foor der;" han lagde sig for Akershuus, uden at bryde sig
om hvad Kongen sagde han gjorde Riddere og holdt pmgtigt Hof,
uden at rcrddes det mindste for Nordmandene; Stadens Indbyggere
maatte gjsre hvad han bsd, der var ej andet for, thi Slottet og Byen
adstilles kun ved en liden Ss-Viik; Staden var da tilstrcekkeligt riig;
„och gerde hwat hans fogde sade;
hwad det war, han a dem lade,
det stole allt till reda tvara
swa framt som de wille wcil fara;
de bryggde och bakade dag och natt,
och redde kost och intet war fatt (mangelagtigt),
af landet togo de swin och not,
hestafoder swa att enkte trot".
Belejringen for Akershuus vedvarede til ind i Julen, uden at Hertu
gen kunde indtage det. Det var ogsaa til stor Hinder for ham at han
faldt i en alvorlig Sygdom, der endog synes at have truet hans Liv.
Han havde vel, siges der, en Lage med, der frelste ham saa vidt at han
var uden Fare, men han blev dog ikke paa lamgere Tid fuldkommen
rast. Imidlertid grebe Venderne i flere Landskaber omkring Oslo til
Vaaben for at jage de übudne Gjester bort. Paa et Sted siges der, at
det var Lidungerne eller Indbyggerne af Lider (Lier) ved Dramn, som
saaledes rejste sig mod de Svenske, paa et andet Sted at det var Op
’) Her kommer dog igjen altid det Spsrgsmaal, om ikke Vejen til Oslo, selv
estenfra, forst gik over Frysja wnger oppe og siden tilbage igjen ved Foss.
Se ovfr. 111. S. 364, At Erik ej kom over Ekeberg, men for desbedre at
overraske Byen ad en Omvej over Bagaas eller Gjelleraasen, er hejst rime
ligt; sandsynligviis kom han endog ej fra Kongehelle, men fra Vermeland,
ellers vilde han vel have sdelagt det nys paabegyndte Vaagahuus Slot.
’) Heraf folger aldeles ikke, at Kongen befandt sig paa Akershuus, eller endog
i Ncerheden; Meningen er aabenbart kun den at Hertugen ej brsd sig om
hvad Kongen enten sagde eller vilde sige hertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free