Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Haakon Magnusftn.
slaaet paa Tromme bag om et Holt, ved et Kjcerr; strax hed det I det
er Hertugen, og der blev en stor Forskrækkelse i Flokken. Helge ssgte
at scette Mod i dem, og forestillede dem, at de jo flet ikke kunde vide,
om det var Hertugen selv, og at han nok haabede, alt skulde gaa godt.
Derved fik han dem talt noget til Rette, saa at de ej strax toge Flugten.
Men nu viiste Fienden sig ; det var endeel svenske Krigere under Anfsr
sel af Slotsfogden paa Dalaborg, med Hertugens Merke i Spidsen.
Da vege Nordmandene tilbage, i Fsrstningen, som det synes, i temmelig
god Orden, men efterhaanoen i virkelig Flugt, givende Slip paa Byt
tet, og kun higende efter at komme hjem, som de bedst kunde. Det lyk
kedes dog Anfsreren endnu engang at bringe dem til at staa, og det kom
virkelig til en Fegtning, men Udfaldet blev, som man kunde vente. Nord
mandene, siger Riimkrsniken,
tappado segren dar
och lofwado gud at skogen war nar
och styldo sik innan skog och riis.
och hertugens mann de wunno dar priis.
Ogsaa paa lemteland stede der et Angreb af de Svenske, maastee
under Anfsrsel eller i det mindste efter Foranstaltning af Hertug Valde
mar, der synes at vcere bleven tilbage i det sstlige Sverige, medens
Hertug Erik gjorde Toget mod Oslo. lemtelands Forhold til den
norske Krone maa have vceret hsjst besynderligt, eftersom Landskabet,
hvad der allerede ovenfor er omtalt (11. 602), ej hsrte under Thrond
hjems Bistopsstol, men derimod under Upsalas, fordi det paa den Tid,
da Christendommen indfsrtes der, stod under svenftt Herredsmme, og
Missionærerne vel og for stsrste Delen vare udgangne fra Svithjod.
Det var saaledes GrkebMopperne i Upsala, som beflittede Prester der og
fra Tid til anden rejste om paa Visitats ; da man nu vistnok kan antage,
at mange af disse Prester, om ikke de fleste, vare svenske af Fsdsel, og
deres Sympathier saaledes aldeles svenske, fslger heraf ogsaa, at Ind
byggerne, hvorvel af norsk Wtt og talende norsk Mundart, dog sta
digt maa have vceret sterkt paavirkede i svensk Interesse, og deres un
dersåtlige Forhold til Norge fslgelig meget lsst; i det mindste synes
det, som om de i Tilfcelde af Krig mellem begge Riger ej kunde have haft
Lyst til at stride mod de Svenske, deres halve Landsmcend, selv om de
ikke ligefrem sluttede sig til dem. Skade, at vi vide saa lidet om, hvad
der foregik paa de Kanter; siden Beretningen om lemternes Underka
stelse under Kong Gystein ncevnes der intet om dem, uden da Kong
Sverre i sine fsrste Trcengselsaar kom paa de Kanter; men af den Om
stændighed, at lemterne da gjorde ham Modstand, kan man Me stutte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
