Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Haakon Magnussen.
sig ind i Sagen, men foreløbigt bekræftede Skraaen, bydende lemtelcen
dingerne at overholde alt sammen, saaledes som Grkebistoppen havde ind
rettet det ’). Men nogen yderligere Revision af Skraaen fandt hverken
Sted i Haakons eller hans Gfterfslgers Tid ; den blev altfaa gjeloende,
som den var, og bekræftedes endog fremdeles i 4378 2). Kong Haakons
Forhold til Erkebiskop Nikolas I. i Upsala var saaledes venskabeligt nok.
For Ojeblikket maa han have staaet i lige saa venskabeligt Forhold til
hans Eftermand, den foromtalte Nikolas Hviit, forhen Biskop i Vester
aas, thi denne, en Broder af Kong Byrges Slotsfoged Karl Tydste,
og selv en af dem, der ved „Haatuna-Legen" blev tagen til Fange tilli
gemed Kong Byrge, var saaledes en Tilhænger af denne, og vilde for
modentlig af den Grund heller ikke, da han kom tilbage med Pallium,
som han havde hentet om Sommeren 1308 begive sig til Sverige, men
drog, som man erfarer, til Norge, hvor han befandt sig i Bergen netop
paa samme Tid som Kongen var der, og hvor han maaster havde tilbragt
hele Vintren. Men han havde endnu ikke tiltraadt Grkestolen, og var
vistnok ganske fremmed for lemterne, der neppe engang vidste noget om
hans Ankomst til Norge; for saa vidt de da i TilfKlde af en aabenbar
Krig paa deres Kanter heldede til de Svenskes Side, vilde neppe noget
’) Skraaen findes i Tillcrgget til Hadorphs Udg, af den svenske Riim-Parafrase
,af St. Olafs Saga, saavel som i Vip!. Bv. l!., Tillceg No. 1,754; Origina
len er nu i det svenske Rigsarchiv, Her ftaar det udtrykkeligt at „denne Net
hittedes", det vil sige befandtes ved Undersøgelse at vcere billig eller sedvcms
messig, om Vintren efter Juul, 1303, da Erkebiskop Nikolas kom til lemte
land, og Sira Erlend Styrkaarsson kom fra Norge paa Kong Haakons Vegne.
Brevet er skrevet paa Norsk. Det bestemmes her. at Betalingen for alle
kirkelige Forretninger skal erlcegges i Lerred, f. Gr. for Brudevielse 2 Alen,
for Innergang 2 Alen, for Liigferd 15 Alen, o. s. v.; kun uaar Lerred ej
havdes, skulde der betales i Smer, Skind eller Korn; om rede Penge var ej
Tale. Heraf maa man formode, at der, i lemteland tilvirkedes meget Lerred.
2) N. gl. L, IN, No. 113 S. 201.
2) Den 15de Juli 1308 sik Nikolas Pallium i Poitiers, se Porthans Bulla
rium S. 68; at han var i Bergen 4de Marts 1308 sees af N«cr. Lln-Uiul.
N. 501—503; han udstedte da Vidnesbyrd om Biskop Arnes Appell i den
fcersiske Bisiopssag. Formodentlig er han da kommen med et Skib directe
fra Brugge til Bergen, hvilken i de Tider synes at have vceret den sedvan
lige Route for dem, der fra Franknge agtede sig til Norge og ligeledes om
vendt til Brugge, naar man fra Norge skulde til Frankrige. Den Vej tog,
som man seer, Biskop Thorfinn af Hamar, ligeledes Erkebiskop Isrund og
lon Elg. Men det er da ej rimeligt at Nikolas skulde vcere kommen til Norge
ved Vintertid; sandsynligvils kom han allerede Hosten forud og forblev i
Bergen, deels for Aarstidens Skyld, deels for at erfare noget ncermere om
Forholdene i Sverige, inden han begav sig derhen. Den 28de Mai finde vi
ham i Upsala, Mpl. Bv. No. 1624.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
