- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
510

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510 Haakon Magnussen.
Der er endog al Grund til at antage, at Erkebistoppen, ikke at tale
om de missornsjede Lcegmcend i Thrsndelagen, ikke kan have voeret uvi
dende om Hertugens Plan, men tvert imod saa vidt muligt har ssgt at
fremme den, i det mindste ved at lcegge saa mange Hindringer i Vejen
for Kongens Udrustninger som muligt. Denne lod ved Efterretningen
om de Svenskes Angreb strar udbyde Leding til Vaaren, og lod desuden
efter Sedvane Erkebistoppen og alle de ovrige Biskopper saavel som Sys
selmcend og haandgangne Mcrnd tilsige at mode frem ved Tunsberg, hvor
Flaaden i den senere Tid altid plejede at samles ’). Erkebistoppen var
saa meget mere forpligtet til at msde, som han i Egenstab af Jarl havde
kongelige Forleninger. Han havde rigtignok allerede den 11te September
Hosten forud indkaldt Biskopperne til et Provincial-Concilium i Nidaroos
førstkommende Midfaste (9de Marts), men Landets Forsvar gik nu frem
for alt, og Kongen sogte, øjeblikkeligt han erfarede de Svenskes Indfald,
baade ved Breve og mundtlige Forestillinger as flere Raadsmedlemmer,
som socrstilt i dette Grende sendtes til Erkebistoppen, at saa ham til at
kalde Indkaldelsen tilbage. Men mod Formodning virgrede han sig
derved, ja fornyede endog Indkaldelsen sterkere end for. Ogsaa Biskop
Arne i Bergen vcrgrede sig i Fsrstningen ved at komme, strev til Erke
bistoppen, at han dog i det mindste maatte udsattte Conciliet til 2den
Ssndag efter Paaske (13de April), og udstedte endog, da han fik hans
benegtende Svar herpaa, et Manifest af 4de Marts, hvori han erklcr
rede at ville appellere til Paven mod de Skridt, Erkebistoppen muligviis
vilde tage i Anledning af hans Udeblivelse, og beklagede sig hsjligt over
Erkebistoppens Urimelighed. Man sporer her saa meget tydeligere Kon
gens Indvirkning, som de to medbeseglende Vidner paa dette Manifest
ere Magister Capellarum, Hr. Finn, hvilken ellers saavel som den hele
nye Indretning med Eapellerne var Biskoppen hojst mishagelig, og den
nye Fehirde, Hr. Erlend Styrkaarsssn, ligesom han ogsaa lod det
Efterretningen om Angrebet end tidligere, kan dette selv ikke scettes stort
senere end ved Nytaarstider, Da Hertug Valdemar lige saa lidet som Her:
tug Erik omtales i Breve fsr 27de Marts, og vi saaledes ej vide hvor han
opholdt sig siden 2?de Aug. 1308, kan han for den Sags Skyld gjerne have
anfprt Toget til lemteland.
’) I Kongens Brev af 20de Marts 1309 ncevnes ej Stedet, men kun et om
trent en Maaneds Rejse fra Nidaroos liggende Sted. Nu kan dette ej have
vcrret ved Elven, da man af det ftlgende seer, ut Flaaden fsrft kom did efter
at vcere afsejlet; derimod seer man af et hidtil utrykt Brev i Bartholiniana,
V. 556, at Lodin af Borgund, der var med paa Toget, og endnu sammen
med de ovrige Biskopper ved Ekeryerne paa Tilbagetoget, siden drog fra
Tunsberg til Bergen, hvilket altsaa viser at Flaaden der aftakkedes; heraf
fremgaar det, at den ligeledes maa have samlet sig der.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free