Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
4309. Grkebisioppens Forhold til Kongen.
dige Ulemper der af Erkebistoppen og flere andre af Rigets Biskopper
tilfojedes ham selv, hans Klerker og Lcegmcend" l). Her sigtede han vist
nok fornemmelig til de Hindringer, Erkebistoppen ssgte at lcrgge i Vejen
for hans Krigsrustninger. Naar han taler om andre Biskopper, maa
man fornemmelig tcrnke paa Ingjald i Hamar, der var en ivrig Tilhæn
ger af Erkebistoppen og vistnok skyldte ham sin Ophsjelse Ingjald,
saavel som Helge af Oslo, der vare blevne tilsagte lidt fsr Juul
som Erkebistoppen sagde, übetinget lovet at msde men for
Helge i det mindste var det vel ikke at tcrnke paa at drage bort, saa
lcenge Krigen rasede i hans Hjem; han havde desuden nys indgaaet
Prcelimincrr-Tractaten med Danmark, der aldeles stred mod Hertug Eriks
Interesser; saaledes kan han ej have vceret nogen Tilhcenger af denne, men
maa oprigtigt have staaet paa Kongens Side. Med Hensyn til Erkebistop
pen faar man dog af alt dette det bestemte Indtryk, at han omtrent har
villet spille samme Rolle, som Erkebiskop Jens i Danmark 1294, det
vil sige, under Paastud af at overholde Fred og Ro begunstige og un
derstøtte Kongens Fiender; ja man kan vanskeligt holde den Mistanke
borte, at Erkebistoppen allerede fra Hosten af har staaet i hemmelig Un
derhandling med Hertug Erik og de misfornsjede norske Hsvdinger; at
de Svenskes Tog til Zemtelano eller rettere gjennem lemteland til
Throndhjem havde vceret aftalt imellem dem, og at Erkebistoppen havde
lovet at anvende al sin Indflydelse for at lette deres Fremgang, samt at
han havde sammenkaldet Conciliet deels for at forsge Forvirringen og
Hjelpelosheden i den sydlige Deel af Landet, deels for at alle Rigets
Viskopper kunde vcere tilstede i Nidaros, hvis det lykkedes de Svenske at
trcrnge saa langt frem, og da enten ved Tvang eller Overtalelse bringes
til i Fellesstab at gjsre et afgjsrende Skridt, enten at slette Kong
Haakon i Bann, eller endog ligefrem at afscrtte ham. Kongen havde
saaledes fuld Berettigelse til at tale om Rigets overhængende Fare. Vel
sigtede han ej Erkebistoppen med aabenbare Ord for hsjforrcederste Agi
tationer; det vilde have vceret voveligt og voldt manges Forargelse ; men
!) Dip!. Rni-V. l. 120.
’) Vi ville rigtignok senere erfare, at Vifiop Arne laa i Tvist med Magister
Capellarum om dennes Rettigheder, men saa vidt det kan sees, blandede Kon
gen sig ikke selv umiddelbart deri.
I lerunds Brev til Arne, Nipl. Norv. 111. 75, der indlß lidt ftr Juul
(M. 80), siger han udtrykkeligt, at hans Chorsbrsdre Salomon og Hallvard
vare borte i hans Grender, blandt andet for at indkalde Biskopperne Ingjald
og Helge til Concilium.
’) vip!. Nuiv. M. 76.
Munch. Det norfle Folks Historie. !V. 2. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
