Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Haakon Magnusftn.
han til Isnkspings Slot, som Kong Byrge allerede havde forladt for
at deeltage i Nykspings Belejring; Slottet blev stormet og brcendt, og
Hertugen fortsatte nu sin Vej til Arvalla ved Skara i Vestergstland, hvor
han opbsd Vestgoterne, for, som han sagde, at msde Danekongen. Det
var altsaa maastee hans Hensigt at afstjcere ham Tilbagetoget, og Dane
kongens Stilling var i Sandhed heel betcenkelig, mellem Havet i Ost,
Mcelaren og uvejsomme Skovegne i Nord, de ikke mindre uvejsomme
fmaalandste Skove og Sumpe i Syd, og Hovedvejen, ad hvilken Tilba
getoget alene kunde stee, i Hertugens Hcender. Derhos var Vintren allerede
begyndt. Kulden fslelig, og Landet i en viid Omkreds udtomt, saa at Danerne
begyndte at lide Vrist paa Levnetsmidler Snart blev Mangelen uud
holdelig; mange stulle vcere omkomne af Hunger, og der tales endog om, at
der ej fandtes tilstrækkeligt Vand, maastee formedelst Kulden ; der udbrsd
Sygdomme i Hceren, og Krigsmandene begyndte at gjsre Mytteri. Der
siges etsteds, at Hertugerne stulle have bestukket flere as de danske Her-
men det er i alle Fald ej nsdvendigt at forklare Mytteriet af
den Aarsag, thi alle erfarne og fornuftige Krigsmcend maatte indsee, at
Kongen havde begaaet den stsrste Uforsigtighed ved at trcenge saa langt
ind i et fiendtligt og uvejsomt Land paa denne Tid af Aaret, uden at
have sikret sig Tilbagetoget, og deres Harme over at vcere bragte i en
saadan Fare maatte vcere saa meget stsrre, som Toget ej stede til Dan
marks Fordeel, men alene for at hjelpe en fremmed Konge og tilfredsstille
Danekongens personlige Hevnlyst. Det er scmledes let at forståa, hvorledes
Efterretningen om at Hertug Erik havde indtaget en Stilling, hvorved
han kunde afstjcere Dcmehceren Tilbagetoget, kunde bringe det dertil, at
en stor Deel af den danske Hcer under Anfsrsel af endeel af de fornemste
Adelsmcend stilte sig fra Hovedhceren og snarest muligt ilede hjem. Dette
havde til Fslge, at Kong Erik selv strax efter maatte bryde op. Hans
Folk befandt sig da i den ynkeligste Forfatning; en Mcengde Heste vare
omkomne, saa at mange af de forrige Ryttere nu maatte gaa til Fods, og
Stedet, hvor Lejren havde staaet, siden var kjendeligt nok ved de mange
Hestebeen, der laa strsede omkring Kong Erik stal af Harme have
herjet frygteligt paa Tilbagevejen, dog varede dette vel neppe lcengere end
til han havde haft en Sammenkomst med Hertugen. Hvor dette var.
l) Kirchberg beskriver i sin meklenburgsie Riimkrenike (l. o.) Nsden og Mange-
len i den danske Hcer i scerdeles sterke Udtryk.
’) Huitfeld S. 337. Han ncevner endog Anftrerne for de oprsrste Krigere, Ni-
kolas Brokk, Timme Laurentsftn og Nikolas Uffesftn, tilftjende at Hertugen
skulde have bestukket dem ved Penge og Lgster.
2) Riimkrpnlken S. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
