- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
531

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1310. Stilstand mellem Kong Haakon og de svensie Hertuger. "01
brcender han hele Viken ned for Fode, saa at Norge lider übodelig
Skade". Kongen stal hertil have svaret, at han fra sin Side var be
redvillig dertil, og at han ej tvivlede paa at de kunde blive forligte, hvis
Hertugen vilde hsre hans Ord, men nu lyttede han derimod til Udloen
dingers Raad, og saa lcenge dette stede, vilde man aldrig kunne undgaa
Kiv og Trcette. Dette Svar maa formodentlig Thord unge have bragt
tilbage til Hertugerne, thi ej lcenge derefter ’) see vi Hertug Grik i egen
Person begive sig ind til Oslo, for her at samtale og underhandle med
Kong Haakon. For Dronning Euphemia var dette naturligviis et gla
deligt Gjensyn, og for saa vidt hun udpvede nogen Indflydelse paa Kong
Haakon, havde hun vist anvendt denne i den videste Udstrcekning for at
stemme ham venligt mod Hertugen. Hvad der maastee ogsaa nu gjorde
Kong Haakon noget mere forsonligt stemt, var den Omstændighed, at
Danekongen, ved at stutte hiin Stilstand i Sverige, egentlig allerede
havde overtraadt Freds- og Forbundstractaten i København, der forbsd
hver enkelt af Parterne at stutte Separatfred. Vel havde Kong Grik
vceret nM dertil, og formodentlig var der vel ogsaa i denne Stilstands-
Act indtaget et Forbehold om Kong Haakons Tiltrædelse, liigt det der
indtoges i Stilstandkn til Berge; men Kong Haakon kunde dog deraf tage
et Paastud, og mere end et Paastud synes han nu ej at have behovet,
thi af alt, hvad der ncermest herefter fandt Sted, er det aabenbart, at
han nu selv oprigtigt Mstede at komme i det forrige venskabelige For
hold til Hertugen, hvad enten det nu kom af en vis Hengivenhed for
denne, som trods alle indtrufne Übehageligheder ej kunde udflettes, eller
han var kommen til den Overbeviisning, at han ej paa anden Maade
vilde kunne faa Kongehelle og Halland tilbage, eller han endelig fandt
Forbindelsen med Danmark mod Sverige unaturlig og stadelig. Den
statskloge Hertug derimod fandt det i samme Forhold fordeelagtigt at
ncerme sig Norge og atter at speculere paa Tronftlgen der, som han
ved at gjsre Indrommelser til sin Broder Kong Byrge fjernedes fra
Udsigten til at komme i Besiddelse af Sveriges Trone. Men eet havde
han nu opnaaet, nemlig at vcere den, der ledede alle Underhandlingernes
Traade mellem de forstjellige Partier, og det Middelpunct, hvorom det
Hele drejede sig. Denne Stilling forstod han mesterligt at bruge til sin
egen Fordeel.
Det var i de fsrste Dage af Marts Maaned, at Hertug Grik ind
fandt sig i Oslo, og Forhandlingerne mellem ham og Kongen synes at
’) Medet mellem Kongen og Hertugen fandt, som vl ville see. Sted i den ferste
Deel af Marts 1310; den 9de Febr. 1310 vare Hertugerne i Brebro (vipl.
Bv. 1651); dette maa vel saaledes have vceret, ftrend Ragnhildarholmen endnu
havde capituleret. .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free