Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
1310. Stilstanden gaar overstyr.
neppe stort lamger formaaede at birre flere Byrder, vilde han maastee
under enhver Omstændighed snart finde det bedst at lade dem rejse.
Dog kan man lige fuldt betragte Hertugens Beredvillighed til at afskedige
dem som et Tegn paa, at han nu ikke langer fandt det fordeelagtigt at
ftre Krig.
Men havde Hertug Erik end stukket Sverdet i Skeden, saa havde
han dog dermed ikke begravet sine cergjerrige Planer. Han havde alene,
som det lader, besluttet sig til at forssge, om han ikke lettere kunde
naa Maalet ved diplomatiske Kunstgreb, end ved Vaabenmagt. Desverre
fare Kildestrifterne ncesten med fuldkommen Taushed hen over de For
handlinger, der i den forste Halvdeel af 1310 fandt Sted mellem Nordens
Hoffer, da det for det meste kun er Krigsbedrifter og andre mere iøjnefal
dende Begivenheder, som de Tiders Annalister fandt det verdt at optegne,
og de mellem Fyrsterne, vexlede Breve eller oprettede Documenter ere li
geledes for det meste tabte, saa at man for en stor Deel maa gjette sig
frem. Men saa meget seer man dog, at Hertug Grik har fort et over
vættes listigt Spil, der endog kun var muligt i de Tider, hvor Sam
færdselsmidlerne vare saa faa og alle Efterretninger gik saa langsomt,
at man i lcrngere Tid paa een Gang kunde underhandle med to eller
flere forskjellige Parter, uden at den ene fik mindste Nys om, hvad der
forhandledes med den anden. Hertug Eriks Opgave var, som man seer,
trods alle givne Lofter at faa beholde Halland og Kongehelle Slot, uden
dog derved ganske at afstcere sig Adgangen til at faa Magten over Norge,
med mindre det kunde lykkes ham at indlede en saadan ncrrmere Forbin
delse med Danmark, at han derved havde Udsigt til at blive stadeslos.
Han lagde derfor aabenbart an paa, at indtage en Stilling, hvori han
havde fri Adgang til at stutte sig til Norge eller til Danmark, alt efter
som det syntes ham meest fordeelagtigt. For det fsrste syntes det ikke
som om det i Hast gjenknyttede Venstab mellem Kongen og Hertugen
skulde blive af Varighed. Hvor vidt det aftalte Msde i Valgs holdtes,
kan ikke sees af de forhaandenvcrrende Beretninger og Actstykker, men
om det fandt Sted, som er det sandsynligste, da ledede det ej til nogen
Bekræftelse af den forelsbige Tractat. Thi saa meget er vist, at Nagn
hildarholm og Vardberg med Tilbehor ikke bleve tilbagegivne, og ej en
gang de Nordmand, som Hertug Erik havde taget til Fange ved Ragn
hildarholmens Capitulation, bleve satte paa fri Fod, uden for saa vidt de
lsskjsbte sig selv ’). Paa sin Side synes Kong Haakon at have holdt
en streng Net over de Nordmoend, der havde taget Hertugens Parti og
deeltaget i Angrebene paa Oslo og lemtelano i 1308. Det berettes,
>) Dette sees af Forhandlingerne paa Msdet i Helsingborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
