- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
555

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

555
1312. De svenfie Hertugers Bryllup i Oslo.
land den 6te Januar
hvor han laante en Deel Penge "), og maa derfra have begivet sig til
Valfartsstedet Rocamadour, strar nordenfor Cahors i Franklige, der ud
gaves for hans Rejses Maal ; men det var dog utvivlsomt det nærliggende
Vienne, hvor Pave Clemens just paa denne Tid holdt det store Concilium,
og hvor han meget hurtigt maa have faaet udrettet hvad han snstede, thi den
11te Marts var han allerede tilbage i Lubeck. Paa denne Tid laa Kong
Erik af Danmark i Strid med Rostock, fordi Staden ej vilde underkaste
sig, og Aaret forud, da Kongen kom derhen med en stor Hcer og glim
rende Folge, for at holde den brandenburgste Markgreve Valdemars Bryl
lup med overvettes Pragt, ikke engang havde villet lukke Portene op for
ham eller nogen af de ovrige Fyrster, saa at de alle maatte ligge i Telte.
Rostock understøttedes af de ovrige Sta’der, Lubeck undtagen, der ej vilde
fore Krig mod sin Skytsherre; de udrustede eu Flaade, hvormed de tidligt
paa Vaareu, strar efter Paaske, herjede de danske Kyster, fornemmelig
ved Veltessund. Just paa denne Tid, i April, kom Hertug Erik paa
et lubeckst Skib sejlende for at drage til Falster og derfra videre, men
modte endeel af Stcedernes Kogger, hvis Vescetning gjorde Landgang;
strar gjorde han fcelles Sag med Indbyggerne og hjalp dem saa godt,
at Fienderne bleve slagne og maatte flygte. Da Kong Erik, som op
holdt sig i Nestved, Horte dette, betragtede han det som en stor Ven
netjeneste og modtog Hertugen med aabne Hvad denne nu kan
have forebragt Danekongen, der upaatvidleligt maa have spurgt ham om
hvorledes det gik med Dispensationssagen ved Curien, er vanskeligt at
gjette. Saa meget seer man, at Danekongen endnu var og fremdeles
vedblev at vcere i god Tro, saa at Hertugen vel maa have givet ham
det bedste Haab og kun foregivet at Sagen endnu vilde tage nogen Tid.
Han drev endog Forstillelsen saa vidt, at han paa’Soborg den 18de
April gav Danekongen et formeligt Brev paa, at han skulde understotte
ham mod hvem som helst, undtagen mod sin egen Broder
Kong Erik var i den ncermest paafolgende Tid saa bestjeftiget med at
bekrige Rostock, i hvis Ncerhed han befandt sig lige fra Slutningen as
Juni til October, at han neppe kunde ofre synderlig Opmerksomhed paa
hvad Hertug Erik tog sig for, og troede nu desuden alt indledet og for
’) Den ste Januar finde vi Hertug Erik endnu i Kalmar sammen med Valde
mar, men den ?de udstedte Valdemar alene et Brev fra denne Stad: i Mel
lemtiden, eller den 6te, maa Hertug Erik saaledes vcere afrejst, vip!. Bv. No.
1828, 1831.
’) Sammesteds No. 1838,
’) Detmar I. c.
") Huitfeld S. 358.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free