- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
565

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

565
1313. Finneskatten og Finnerne.
Haalogaland ’), hvoraf ogsaa et Par Artikler bersre Finnerne, og deraf
ste vi, at de norske Embedsmand, og iscer deres underordnede Fuld
mægtige, der her endnu, som man seer, kaldtes Aarmcend, maa have be
handlet de stakkels Finner med den skammeligste Vilkaarlighed og tilladt sig
de verste Undertrykkelser, saa at Fortvivlelsen omsider maatte bringe dem
til at slutte sig sammen for at gjore Modstand. Kongen advarer nemlig
saavel Kongedommets Aarmcend, som Grkebistoppens, der paatale Over
trædelser af Christenretten, om ikke, nåar de kom ind i Fjordene til
Finnerne, at paafore dem vrange Sogsmaal eller paa anden Maade ind
jage dem Skrcek for derved at afpresse dem Gaver eller Betalings Sys
selmcrndene og Lagmcendene, saavel som enhver anden formanende Mand,
der var i Ncerheden, stulde, naar siige Uretferdigheder beviistes, soge at
skaffe Finnerne Ret. Tillige bestemte han „paa Grund af Finnernes
store Nsd og Fattigdom, hvorom han nu var bleven underrettet", at
enhver af dem i de fsrste 20 Aar efter at han havde antaget Christen
dommen ikke stulde betale mere end en Trediedeel af den forestrevne Sekt
for hvilken som helst Overtrædelse han maatte begaa, enten af den verds
lige eller den kirkelige Ret, og hvad enten Sekten tilkom Kongen eller
Grkebistoppen ; forst naar de tyve Aar vare henrundne, stulde han vcere
fuld Sekt underkastet som de andre Bumcend. Herved havde Kongen vel
ogsaa iscer Christendommens Udbredelse for Oje. Maa,man nu end
antage, at disse Bestemmelser, siden de ere indtagne i en Forordning for
Haalogaland, egentlig iscrr ere givne med Hensyn til de Finner, som
droge om paa Haalogalands Grcrndsefjelde og plejede at sidde ved de
haalogalandste Fjordbunde, saa maatte de dog ogsaa kunne finde deres
Anvendelse paa det egentlige Finnmarken, og at ogsaa dette var Oje
medet, synes Udtrykket „som de andre Bumcend" at vise, thi kun i
det egentlige Finnmarken kunde der vcere Tale om Bumcend. Det maa
formodentlig mere have vceret ved Overtalelser og gode Lofter, end ved
Magts Anvendelse, at Gissur Galle fik Finnerne til atter at underkaste
sig Kongen. Og dersom ikke Slottet Vargsyjarhuus allerede var op
fort under Kong Haakon Haakonsssn, hvilket man ncesten stulde formode,
saa blev det i alle Fald nu opbygget eller i det mindste istandsat og for
sterket, da det paa denne Tid mere end nogensinde gjaldt at have et fast
Punct paa de Kanter til Vern mod Russernes og Karelernes hyppigere
og hyppigere Indbrud
!) Norges gl. Love, 111. No. 38, S. 106. Forordningen er dateret Bergen,
den 12te August 1313, og dens to sidste Artikler vedkomme alene Finnerne.
’-) Vargshuus omtales allerede i Visen om Kong Haakon Haakonsftns Dpd,
se ovf. IV. 1. S. 393. Men muligt kan det vel vcrre, at denne Vise ikke er
at lide paa; derimod omtales Vargehuus sikkert i et Brev fra Bisiop Haakon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free