Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Haakon Magnussen.
det mindste medens Robert Bruce levede, saa at denne endog, som det
synes, sendte Gjenpart til Norge af den fsrste Freds- eller Stilstands-
Tractat, han sluttede med de engelske Befalingsmand ’). Men Handels
forbindelsen mellem Norge og England blev dog, som sagt, ej derfor af
brudt, da Landene ej vel kunde undvcere hinanden; kun behsvedes sår
skilt Tilladelse eller Leide for hvert Skib. En saadan udstedte Kong
Edward f. Ex. den 16de Februar 4316 fra Lincoln for nogle af Erke
biskop Eilifs Tjenere, som denne sendte til England med endeel Varer,
som der skulde forhandles. Kongen befalede sine Embedsmcend at be
skytte og behandle dem vel, naar de kun iagttoge de gjeldende Handels
love, og ikke forte noget til de oprsrste Lejdet skulde gjelde
for et Aar. Mange lignende Breve maa have vceret udstedte fra begge
Sider, men, som man af det foranforte seer, ikke alle med tilbsrlig Virk
ning. Saadant var, som man maa antage, Forholdet mellem Rigerne
i alle de ovrige Aar af Kong Haakons Regjeringstid, hverken slettere
eller verre. Om Skotland hsrer man ej videre Tale, hvilket vistnok
bsr udlegges som Tegn paa at intet indtraf, der forstyrrede den gode
Forstaaelse.
107. Yderligere Forhandlinger med de tydffe Etcrder. De tydste Vinter
sidderes Overmod i Bergen og Strid med Biskoppen. Forssg paa at ind
stramke Tydsterncs Tiltag.
Det er ovenfor viist, hvorledes Kong Haakon havde sin Opmerk
somhed noje henvendt paa de tydste Handelsmcend i Norge, for at de
ej skulde tiltage sig sterre Rettigheder, end de allerede havde. Tet var,
saa vidt man kan see, hans oprigtige Onste at vedligeholde Handelsforbin
delsen med Staderne, opretholde de Friheder, som vare dem tilstaaede,
ja endog at underkaste disse den gunstigste Fortolkning, med andre Ord,
at behandle dem, der paa sedvanlig Maade kom paa sine Skibe, solgte
sine Varer og igjen drog bort, med den stsrst mulige Forekommenhed,
i) Nemlig den merkelige Tractat, som han den 3die Icm. 4323 sluttede med An
drew Hartclaw, Jarl af Carlisle, hvilken strar efter kostede denne Hovedet;
den findes ej hos Rymer, og saaledes neppe i noget engelsk Archiu, men var
derimod indfort i den bergenske Copibog, efter hvilken Barthol. V. er afffre
ven (den findes her S. 75), saa at det er klart, at en Gjenpart maa vcere
sendt til Norge, navnlig til Dronning Isabella, der boede i eller ved Vistops
gaarden i Vergen; dette forklarer og hvorfor den er optegnet i Visiopsstolens
Copibog.
’) Rymer S. 285.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
