- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
582

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

" Haakon Magnusftn.
allehaande Forestillinger at bevcege dem til at gide efter, men forgjeves
Nu var der altsaa intet andet tilbage, end at iverkswtte Truselen og
han streed derfor strax til, hojtideligt at forbyde dem alle og hver enkelt
Indgang t Kirke, hvilken Kjendelse samtidigt blev skriftligt opsat og lcrst
l deres Nttrva-relse ’). Dette har formodentlig gjort dem noget’efter
givende for øjeblikket, siden der i Lobet af et Par Aar ikke hores videre
om denne Sag. Men i Aaret 1309 hores den samme Klage overFor
ssmmelse t at yde Tiende, og det var nu ej alene Sutererne i Vaags
bunden, men ogsaa de udenlandske Vintersiddere, der vægrede sig let
Brev af 4de Mai 1309 til alle Gejstlige, iscrr Sognepresterne, i Ber
gens By ytrede Biflop Arne: at han havde erfaret at flere Huusbonder
og Kjsbmcrnd havde vægret sig ved at betale Tienden til de beskikkede
Indsamlere, uagtet de ofte havde vcrret krcrvede, fornemmelig de uden
landske Vlntersiddere og Sutererne; at han fandt det besynderligt, at de
mere end andre indfodde Vymamd vilde unddrage sig den skyldige Lydig
hed tll Kirken; baade var det Christenrettens udtrykkelige Bud, at en
hver skal yde Tiende af sin retmessige Indtogt, der hvor ban opholder
sig l bandet Julenatten, og desuden havde Bergens Mamd i den store
Ildebrand lovet at udrede Tienden forsvarligt ’);’ de som undlode dette,
betænkte saaledes neppe, hvad Ulykke der atter kunde ramme Staden,
hvorttl og Sandsynlighed havde viist sig; han paalagde derfor samme
GeMge, hver i sin Kirke, at kmve Tienden af Vintersidderne og un
der Navn at paaminde tre af dem, hvilke han siden betegnede som Hovedman
dene for denne Opsætsighed, Johannes i Brcedesgaarden, Godeke i Br<e
desgaarden og Engelbrecht Lo’ning den gamle, om inden en bestemt Frist
at efterkomme sin Skyldighed; hvis de efter tre Gange gjentagen Paa
mmdelse fremdeles viiste sig gjenstridige, stsdte han dem ud af den hellige
Kirke og forbod dem Indgang i nogen som helst Kirke, befalende
sierne at lyse dette i Kirkerne saa lwnge deres Ulydigbed varede ’)
gen opholdt sig da endnu i Bergen, og havde, merkeligt nok, kort forud
: sit Brev af 26de Marts, hvori han forbod sine’egne og alle andre
Ge;,tllge at efterkomme nogensomhelst Dom, Grkebistoppen eller de svriae
Prcrlater, mod hvem han den 21de nM forud havde indgivet Appell t’il
det apostollske SEde lse ovf. S. SN-.Z13) efter Appellens Indqivelsesdag
maatte fcrlde mod de kongelige Klerker eller under kongelig Bestvt
telse hvis Sag han vilde forsvare som sin egen, udtrykkeligt na’vnt Sutererne
blandt dlsse 4). Men Kongen havde formodentlig frafaldet Appellen, siden
l) Barthol, L. S. 388—391.
-) Dette var formodentlig den store Ildebrand i 1248, se ovf. IV. 1 S 106-108
4) Ssteds l. 120,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free