- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
583

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

583
1309—4311. Vintersidderne og Sutererne t Bergen.
Erkebiskop lorund imidlertid var dsd, dog var for svrigt ikke Biskop Arne
just den, som havde ladet sig stramme af et kongeligt Forbud. Her maa
man alligevel formode, og Sagens ovrige Gang gjsr det vist, at Kon
gen har staaet paa Biskoppens Side, og det fornemmelig, fordi Sute
rerne nu gjorde fcelles Sag med de anmassende Vintersiddere. Havde Su
tererne handlet for sig selv, vilde han maastee have beskyttet dem, om
end kun for at vise, at han stod. paa sin Ret, men deres Sammenhold
med Vintersidderne maatte forekomme ham og alle andre Fedrelandsven
ner betcrnkeligt, og ved at stille sig under deres Beskyttelse havde de
egentlig stadet sig selv, idet de derved antydede sin Hensigt, aabenbart at ville
trodse Landets Love. Det var ncesten at forudsee, at den fsrste Trusel
ikke vilde hjelpe; de Gjenstridige bleve saaledes virkelig formeente Kirke
gang. Men heller ikke herom brod de sig synderligt, og de gik lige
fuldt i Kirke hos Dominikanerne og Franciscanerne, sigende som saa, at
da disse Ordener vare unddragne fra Biskoppens Omraade, gjaldt heller
ikke det biskoppelige Forbud for deres Kirker. Dette bevirkede en ny
Skrivelse fra Biskoppen, af 31te Mai, til alle Gejstlige i Bergen, navn
lig Dominicanerne og Franciscanerne, hvori han i hsjeste Maade bekla
gede sig over den Maade, hvorpaa de Gjenstridige havde ssgt at und
drage sig Straffen, saa at enfoldige Christne let kunde komme i den store
Vildfarelse at antage Kirken for at vcere deelt og ikke at udgjsre et eneste
Heelt, uagtet det staar i Troesartiklerne at den hellige Kirke kun er een
og alle gode Christnes Samfund i hele Verden ; han vilde derfor herved
have de tre ovenncevnte Mcend trende Gange paamindede om at holde
sig borte fra Kirkerne, i modsat Fald skulde de lyses i formeligt Bann,
og de Gejstlige, der ydede dem Tjeneste, ligeledes vcere excommunicerede.
Han ytrede tillige i Indledningen til Skrivelsen sin Forundring over hvad
Grund de udenlandske Vintersiddere nu kunde anfsre for at unddrage sig
Melsen mere end fsr, da de dog baade under Biskop Peter, Biskop
Astatin og Vistop Narve havde betalt Tiende ligesom Indfsdde, efter
hvad gamle Mcend kunde erindre, thi at Enkelte da ogsaa vare ulydige
kunde ej komme i Betragtning. Han sluttede med at befale, at ogsaa
nogle andre tydste Vintersiddere, som viiste den samme Ulydighed, og
fom han lcenge forgjeves havde ventet skulde komme og gjsre Bod og
Vedring, nu skulde forbydes Kirkegang; de heed Grtmann og Lambrecht
i Knausen, Wibolt, Gottschalk i Oddsgaarden, Henze i Kappen, Henze
i Holmedalen, Gottschalck og hans Broder i lafjorden, Eberhard og
Herburd i Sveinsgaarden, Johannes Hamburg og Kammerater ’). Og
saa disse Truster viiste sig frugtesløse, stjsnt Bannscettelsen vistnok kom
i) vipl. Norv. 11. 97.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free