- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
586

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

586
Haakon Magnussen.
Lonings og de to andre Hovedmands Bannscrttelse som Aarsag, til
traadtes ogsaa af Sutererne, og den blev saa strengt gjennemfsrt, at
nogle tydske Kjsbmcend, der tidligt om Vaaren kom til Byen, ikke torde
andet end rette sig derefter. Biskoppen lod i den Anledning forkynde
Vintersidderne den 6te Marts, at han efter Kongens Bsn vilde udscette
med at foretage noget yderligere mod dem med Hensyn til selve Tiende-
Welsen forend han kom til Byen (han var nemlig, som vi have seet,
paa denne Tid i Throndhjem og ventedes strar efter til Bergen), men at
alle Wintersidderne i Byen inden 8 Dage skulde indfinde sig hos ham
og bsde hvad de havde forbrudt mod ham og Gejstligheden ved at fatte
hiin Bestemmelse, samt inden samme Frist have tilbagekaldt Bestemmelsen
selv; undlod de det, vilde faa Dage derefter Pavens Bann blive lyst
over dem’ ). Wintersidderne maa have foragtet denne fsrste Advarsel,
thi den 20de Marts blev den gjentagen -). Hvor vidt de nu gave efter,
erfares ikke, men man skulde dog na’sten formode at de, med den Haard
nattethed, de hidtil havde lagt for Dagen, ogsaa lod det komme til den
tredie. Men efter Kongens Ankomst, fsrst i Mai eller sidst i April,
maa de dog have givet efter med Hensyn til Forbudet, thi vi see at de
nu ogsaa fandt sig i at lade selve Sagen om Tiende-Adelsen paadsmmes
af Lagmanden i Bergen, og dette kan neppe tilskrives andet end Kongens
Mellemkomst, da det lader til at de vare for overmodige til at lystre
nogen anden. Kongen kunde desuden ikke vcrre bekjendt at taale en For
ening som den ovenncrvnte, der ligefrem streed mod Kong Eriks strenge
Forbud mod at „tage sig noget Sammenhold eller gjsre noget Sammen
lob eller digte sig nogen Lov eller Vedtcegter". Merkeligt er det, at
ogsaa Biskoppen fandt sig i at undergive Sagen Afgjsrelse ved en verds
lig Dommer, da den dog egentlig hsrte til de kirkelige Sager, og han
selv var en ivrig Forsegler af den kirkelige Frihed. Men han maa have
indseet, at hvis han vilde have en Afgjsrelse i Sagen, maatte det stee
ved verdslig Ret, da Tydskerne under de forhaandenvarende Omstcendig
heder aldrig vilde have underkastet sig nogen gejstlig; han kunde desuden
vistnok v<rre temmelig sikker paa, at Dommen vilde falde ud til hans For
deel, da han jo «åbenbart havde Retten paa sin Side. Saaledes mod
tog han da Borgen af vedkommende Huusverter for at Vintersidderne
skulde indfinde sig paa Stevne for Eindride Lagmand i Bergen og lyde
hans Orskurd. Paa denne Stevne lod Biskoppen mode ved sin Om
budsmand, Vintersidderne ved to af sin Midte, blandt dem den fsr
omtalte Grtmann i Knausen. Desuden vare Kongens Ombudsmcend og
’) Forkynd, af 6te Marts 1311, vip!. Norv. 111. 96.
2) Sammesteds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free