- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
591

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

591
1316. Regulativ for Udåndingernes Vinterhandel.
Dage fra den Dag, de vare ferdige med Udlosningen, men altsammen kun
i storre Partier, og kun til Indenlandske, ej til andre Udlcendinger,
uden hvad disse behovede til sit eget og sine Folks daglige Underhold,
dog ikke for lamgere Tid end en Maaned. Efter tre Ugers Forlob
skulde Udlamdingerne have sluttet alle sine Kjob og Handler, saaledes at
deres hele Ophold, fra Ankomsten indtil Afrejsen, ikke maatte overstige
6 Uger. Havde de ikke i denne Tid solgt alle sine Varer, maatte de
dog fra Korsmesse om Hosten til Korsmesse om Vaaren hverken kjobe
eller selge noget. Derimod kunde de i den lovbestemte Sommertid, fra
Korsmesse om Vaaren til Korsmesse om Hosten, frit kjobe og selge,
dog ikke paa andre Steder, eller i mindre Partier end ovenanfort. Her
var altsaa en virkelig Indskrænkning af den forrige tildeels übundne
Frihed. Hvis Udlandingen overtraadte denne sidste Bestemmelse, saa
at han enten solgte andensteds eller i mindre Partier, skulde Varerne
vcrre forbrudte til Kongen, med mindre han kunde bevise, at hans hele
Ladning ikke var storre, end hvad han havde solgt. Ingen Bymand
maatte overbyde Fehirderne eller disse omvendt nogen Bymand; stede
dette, og en hojere Kjobesum tilbodes, skulde, for saa vidt ikke Byman
dene og Fehirderne derom havde stuttet indbyrdes Aftale, Kjobet gaa
tilbage igjen, og Vedkommende bode Mark. Ingen Gaardejer el
ler Bymand overhoved maatte leje en Udlcending Huus paa lcrngere
Tid ad Gangen end 14 Dage, og ikke lcrngere i det Hele taget end
6 Uger. Den som lejede paa lcrngere Tid, skulde forste Gang bode 8
Ertoger og 13 Mkr., og Udlcrndingen dog forlade Huset. Skede det
anden Gang, skulde Mardejeren have forbrudt Huset til Kongen, hvis
han selv ejede det; havde han lejet det, skulde han bsde saa meget Gods
som Gaarden var verd. Alt dette, heder det, blev samtykket og stad
festet af Bymcrndene og de kongelige Embedsmcrnd i Byen, hvorhos
ogsaa Vymcendene havde afgjort, at Ingen skulde kjobe tydst Sl (Bjor)
dyrere end 1 Mark Tonden, under Straf af 5 Marks Vod til Kongen
og Olets Confiscation ’).
Denne Anordning synes efter den Maade at domme, paa hvilken
den blev til, at have vceret en Kraftanstrengelse fra Bymcrndenes Side
for nogenledes at afryste Udåndingernes Handelsaag, hvortil Kongen,
hvis Ojne maastee iscrr vare blevne aabnede ved Vintersiddernes Trods
i 1309—1311, heel villigt ydede sin Medvirkning, og gik saa vidt som
det nogenledes kunde stee, uden ligefrem at krcrnke de tidligere indgangne
>) Brevet for Tunsberg og Oslo, og rimeligviis ogsaa det Dagen forud udstedte,
for Bergen, er beseglet af den davcerende Cantster Hr. Ivar Olafsspn, og
sirevet af Notarien Thorgeir Tovesftn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free