- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
596

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

596 Haakon Magnussen.
Gejstligheden ved Hole Bistopsstol udmerkede sig fordeelagtigt ved sin
Lcerdom. Derhos var han stormodig og forsonlig, hvorpaa man havde
det bedste Gxempel i hans Fremferd mod den allerede oftere omtalte Prest,
Laurentius Kalfsssn. Denne, der, som det allerede, er berettet, i lcen
gere Tid havde opholdt sig i Nidaroos, og stod hsjt i Erkebiskop lor
unds Gunst, men derimod var forhadt af Chorsbrsdrene, blev i Aaret
IZO7 af Erkebistoppen efter disses Raad sendt ud til Island for at vi
sitere paa hans Vegne. Chorsbredrene onstede nemlig helst at blive
ham kvit, og havde vel ogsaa en Tanke om, at hans megen Iver, hvori
der unegteligt var blandet noget Overmod, snart vilde bringe ham i al
skens Übehageligheder. Laurentius begik selv det Misgreb at udbede
sig en Dominicaner, Broder Bjsrn, til Medvisitator, og fordrede dette
saa ivrigt, at Erkebistoppen, stjont han anede Uraad, maatte fsje ham
deri, Forovrigt viiste han Laurentius den overordentlige Tillid, endog
at meddele ham hemmeligt tre Blanketter med sit Segl under, til Udfyld
ning efter eget Tykke, kun maatte han aflcegge Eed paa, ikke at ville
indfore noget i disse Breve, der kunde vcere Erkebistoppen eller hans
Kirke til Skade. Da begge Visitatorerne vare komne til Island, gik
alt godt, saa lcenge de gjennemrejste Skaalholts Bistopsdsmme, thi Vi
stop Arne Helgesssn var en fsjelig Mand, som fandt sig i alt hvad de
foretog sig. Anderledes var det derimod med den stolte Isrund, hvem
det desuden maatte vcere dobbelt übehageligt paa en vis Maade at lade
sig hovmesterere af Laurentius, hvilken han selv i sin Tid havde draget
frem fra ringe Kaar. Allerede i Begyndelsen af 4308 opstod der Uenig
hed mellem Vistoppen og Laurentius, og det viiste sig nu, at Erkebi
stoppen havde Ret, da han fraraadede denne at dele sin Myndighed med
Broder Bjorn, thi denne tog stedse Parti med Biskoppen, ’ og gav
alle de ovrige Medhold, med hvem den uforsigtige Laurentius lagde sig
ud ved at blande sig i Sager, der egentlig ikke vedkom ham. Da
Bjern rejste tilbage til Norge forend Visitationen var til Ende, blev
Laurentius efter for at visitere alene, uagtet Biskoppen vcegrede sig ved
at erkjende hans Eompetence dertil, da Fuldmagten havde lydt paa ham
og Bjsrn i Fcellesstab. Dette hindrede dog ikke Laurentius fra at fsre
det store Ord og holde Straffeprædikener mod alle de Ustikke, Han paa
stod havde indsneget sig, og da han nogen Tid efter ogsaa forlod Is
land, havde han den Dristighed at oplcese for Biskoppen selv en For
tegnelse, han havde opsat over alle de Misligheder, han troede at have
fundet ved hans Embedsfsrelse, tilfsjende, at han vilde melde nltsammen
for Erkebistoppen. Biskoppen tog alligevel dette nok saa roligt, og til
bod Laurentius at de heller stulle forlige sig med hinanden, og fra begge
Sider ikke skrive andet til Erkebistoppen end godt om hinanden; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free