Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 Haakon Magnussen.
talles udtrykkeligt om ham, at han havde en Datter, som paa denne Tid
allerede var anden Gang gift; altsaa havde han enten selv vcrrrt gift,
forend han traadte i Kirkens Tjeneste, eller, som saa mange Gejstlige
paa den Tid i Norge, ikke regnet det saa noje med Coelibatsbudet.
Endog Laurentius havde under sit Ophold i Norge haft en Son med
et Fruentimmer, der siden efter havde en anden Son med Chorsbroderen
Salomon Thoraldesson ; men dette hindrede ikke, at de sidenefter begge
bleve Biskopper. Audun indviedes til Biskop den 25de November, un
der det foromtalte Concilium, hvori han sidenefter som Vistop tog Deel,
og tilbragte endnu over et Aar i Norge, da han nemlig ej drog til
Island forend om Sommeren 1315. Uagtet han alterede var gammel,
tog han sig dog med megen Kraft og Myndighed af Kirkestyrelsen, og
fik derved mange Uvenner iscer blandt det hsjere Prestestab, som i Va
mmen havde haft mest at sige. Dette, saavelsom den Omstændighed, at
han var fremmed i Landet og übekjendt med dets Skikke, staffede ham i
Forstningen endeel Übehageligheder, iscer da det vel heller ikke var saa
frit, at han selv begik nogle Misgreb; men efterhaanden vandt han dog
megen Anseelse blandt Folket ved sin Nidkjcerhed, Gudsfrygt, Fromhed
og Veltalenhed, samt maastee forst og fremst ved sin Storsindethed og
Gjestfrihed. Gn af hans forste Handlinger, der vistnok var sardeles po
pulær, og hvortil Kong Haakon selv ved Afskeden stal have opfordret
ham, var at han lod Vistop Gudmunds Bren opgrave, striinlcegge og
henstille i Kirken, hvor der da, som det heder, stede merkelige lertegn.
Audun lagde megen Vind paa at forstjonne Bistopsstolens Kirke og ov
rige Bygninger; Bistopsgaarden lod han endog ganske opbygge fra Nyt
af. Her forte han et stort og pragtfuldt Huus og viiste en overor
dentlig Gjestfrihed. Der fortcelles saaledes, at endog, naar han, som ofte
kunde stee, hjemme paa Hole havde Stevnemode med sine Uvenner, og
det under Forhandlingerne meldtes at Maden var paa Bordet, bad han
dem venligt at folge med til Bords og tage til Takke, „og ikke vcere
vrede paa Maden, om de end vare vrede paa ham". Ved denne Ven
lighed, siges der, overvandt han ofte sine Uvenner, saa at de overlode
det til ham selv at afgjsre deres Mellemværende Skolen ved Kirken
holdt han i ypperlig Stand, og sogte at skaffe den gode Lcerere. Alt
dette forvoldte dog Bistopsstolen betydelige Udgifter, og for at bestride
dem maatte Biskoppen igjen soge at bringe sine Indtcegter op til et saa
hojt Belob som muligt, fornemmelig ved at tilegne sig Raadigheden over
nlt Offer og alle Kirketiender, medens tidligere Offret og Smaatienderne
oppebåres af den saakaldte Kirkebonde, det vil sige den Bonde, der be
’) Om alt dette fte Laurentius’s Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
