Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
4315—1319. Vifiov Auduns Virksomhed paa Island.
sad Gaarden, paa hvilken Kirken laa, og bestyrede Kirkegodset. Med
andre Ord, han begyndte at gjennemfsre i Hole Bistopsdsmme, hvad
Biskop Arne Thorlaksssn havde kcrmpet for og allerede tildeels udfort i
Skaalholts, medens Bistop lorund i sin lange Gmbedstid havde vcrret
mere fsjelig for ikte altfor meget at lcegge sig ud med Hsvdingerne.
Det var naturligt, at Bistop Auduns Fordringer vakte megen Uvilje,
og mod Slutningen af Kong Haakons Regjering, maastee endog efter at
han allerede var dsd, men forend Efterretningen derom var kommen til
Island, indgave samtlige Bonder og Almue i Hole Bistopsdsmme en for
melig Protest derimod til Kongen, ytrende at de ej vilde taale saadant, og
forudsigende at paa stig Viis vilde Kirken i faa Aar have tilegnet sig alt
Gods i Landet og Kongedommet intet have tilbage uden Msje og Be
kostning ; overhovedet klagede de over, „at udenlandske Biskopper vare
blevne trcengte ind i Landet mod gammel Skik og Vedtcrgt" ’). Da
Kongen allerede var dsd, inden denne Protest naaede Norge, og Bistop
Audun selv i Aaret 1320 drog over til Throndhjem, hvor han dsde
’1321, bortfaldt, som det synes, den hele Sag af sig selv. Auduns
Eftermand, som han selv paa sit Dsdsleje havde anbefalet dertil, var
ingen anden end Laurentius Kalfssn; denne, som indfod Islcrnding og
af en mere eftergivende Charakteer, lod, som det synes, alt blive ved det
gamle.
I Skaalholts Bistopsdsmme synes alt at have gaaet roligt hen
’) Brevet er aftrykt i Finn Jonssons isl. Kirkehistorie, Vol. 11. S. 166 fgg.
Aaret og Dagen, naar Brevet udstedtes, angives her ikke, men der tales om
nogle Retterboder, som Kongen havde sendt ud med Gunnar Raadsvein, og af
Annalerne sees det, at denne kom ud til Island i Aaret 1319; Protesten maa
altsaa, siden den er henvendt til Kong Haakon, som dode samme Aar, vcere
affattet umiddelbart efter Gunnars Ankomst, og forend man endnu havde er
faret Kongens Dod. Slutningen af Protesten er ret merkelig og charakteri
stisi: „Gode Hr. Kong Haakon, det har her vceret et ftemt og utilborlig Tiltag,
at udenlandske Biskopper have vceret trcengte ind i Landet imod Landets Vane
fra gammel Tid, og den Samtykt og Bestemmelse, som blev tagen, da den
hellige Biskop lon blev udvalgt af Lcrrde og Lcege i Landet, nemlig at Bi
skopperne skulle vcrlges her i Landet efterdags. Vi bede eder ydmygeligt at
I med Guds Missund ville see saaledes til, at en begjerlig Hovding og et
uvittigt (heimstt) Folk ikke lcenge ere tilsammen, thi af saadant har der ofte
hcendets megen Skade. Vi forudsee ogsaa at inden faa Aar vil Kongedommet
heraf kun have Moje og Bekostning, men Kirken alt Gods i Landet at raade
over. Og derfor give vi os og hele vor Sag i Guds og eders Vold, bedende
at I ville holde os ved ny og gammel Ret, som her med Rette har vceret
samtykt, og styrke os til at vi kunne beholde vort Frelse og vort fedrene
Gods, ydende os sikker Bistand til at vi uden Fare kunne nyde vor Ret. Vor
Herre Jesus Christus give at I ville sorge for, at den almcegtige Gud har
Lov og Priis, I selv Mre og Heder, og vi, eders Tjenere, Fred og Gavn
bande nu og stedse, Amen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
