- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
600

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

600 Haakon Magnussen.
under den fredelige Biskop Arne Helgesssn, hvilken desuden var mest opta
gen med at gjenopfsre Kathrdralkirken paa Skaalholt, der blev truffen af
Lynild Natten for Paalsmesse (2Zde Januar) 1309, og fortæredes i en
kort Stund med mange Kostbarheder. Arne rejste samme Aar. selv over
til Norge for at bede vm Underststtelse til at rejse en ny Kirke, og
Kong Haakon viiste ham en sand kongelig Gavmildhed, idet han stjcen
kede ham Bygningstommer og mange andre Kostbarheder; Dronningen
og alle de bedste Mcend i Norge fulgte hans Gxempel, saa at Arne kom
riigt begavet tilbage, og det almindeligt heed, at ingen islandsk Biskop
havde gjort en saa glimrende Nejse til Norge ’).
I Bergen dode Biskop Arne Sigurdsssn 1314. Vi have allerede
i det foregaaende seet nok af hans Virksomhed til at vide, at han paa
sin Viis var en meget nidkjcrr og virksom Rand, men at hans Nidkjcrr
hed ofte udartede til Stivsind, og hans Virksomhed til Smaalighed, lige
som og at han med «engstelig Omhyggelighed ssgte at opretholde sin Gm
bedsmyndighed ej alene mod den verdslige Magt, men endog mod sine
egne gejstlige Colleger og Overordnede. Dette viiste sig iscrr i hans
nys omtalte Strid med Erkebiskop lerund om Besættelsen’ af Fcrreernes
Bistopsstol, og med Grkebistop Eilif om Palliehjelpen. At Indretnin
gen med de kongelige Capeller og Magister Capellarum under faadanne
Omstændigheder maatte . vcrre ham meget imod, iscrr da den saa godt
som til Biskoppernes Ligemcrnd ophsjede Magister residerede i.Vergen,
og de fleste under dennes Bestyrelse henlagte Capeller desuden fandtes i
Bergens Bistopsdsmme, er let at indsee. Det varede heller ikke lcrnge,
fsrend der opstod Strid mellem ham og Provst Finn om, hvorledes
Oprettrlsesbullens Ord om dennes Forstanderskab over Capellerne skulde
fortolkes. Ordene vare noget dunkle, og enhver af Parterne ssgte at
fortolke dem til sin Fordeel, Biskoppen ved at give dem saa indskrænket,
Provsten ved at give dem saa udvidet Betydning, som muligt. Man
henvendte sig til Paven selv med Forespørgsler derom, og denne, som i
Oprettelsesbullen aabenbart havde lagt et Sindelag for Dagen, der be
rettigede til at tage Ordene i den videste og for Magisteren fordeelag
tigste Forstand, talte nu i en anden Tone, maastee fordi man havde fore
stillet ham, at der allerede var indrsmmet den kongelige Gejstlighed for
meget. Han rrklcrrede nemlig udtrykkeligt, at Capellernes Prester ikke
skulde vcrre unddragne den biskoppelige lurisdiction, om end Kongen
præsenterede dem; heller ikke skulde Magisteren kunne afscette eller ind
scrtte dem, Biskoppen uadspurgt. Visitationsretten ved Capellerne skulde
ej voere Viskopperne betagen, og Magisterens dsmmende Myndighed over
>) Isl. Annaler ved 1310.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free