Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Haakon Magnusson.
udfsre Planen ’). Endelig drev Biskop Arne meget ivrigt paa sin Ka
thedralkirkes Forstjsnnelse rller Udvidelse. Dette seer man af et Brev,
han mellem 4307 og 4309 strev til sin Broder Audstnn, der opholdt sig
udenlands, sandsynligviis i Paris eller Orleans, for at studere,, og just
agtede at bessge Pavecurien. Han bad ham nemlig at forhore sig, om
det skulde lade sig gjsre at udvirke Pavens Tilladelse til at han anvendte
endeel af Kirketienden i Vistopsdsmmet til Kirkens Istandsættelse, lige
som han og gav Audfinn det Hverv at skaffe ham en Mand, der forstod
sig paa at toette med Skifer, og om muligt ogsaa at male og forfærdige
Glasvinduer 2). Ter ere ogsaa andre .Omstædigheder, som tyde hen
paa at en temmelig gjennemgribende Ombygning og Udvidelse af Bergens
Christkirke maa have fundet Sted paa denne Tid. Arnes Eftermand
blev hans Broder, den nys omtalte Audfinn, der som Chorsbroder i
Bergen havde msdt paa Capitlets Vegne ved Conciliet i Vienne. Aud
finn traadte i det Hele taget i sin Broders Fodspor, men var dog sin
digere og mindre stivsindet.
Samme Aar, som Arne, dsde ogsaa Biskop Ingjald i Hamar,
om hvis Bedrifter lidet eller intet vides, og Thord/Biskop i Garde
paa Grsnland,’ der siden 1310 havde opholdt sig i Norge -). Han
havde i over 20 Aar bestyret Vistopsstolen i hiin fjerne Afkrog af Ver
den; det er nemlig ovenfor (S. 64) berettet, hvorledes han allerede blev
indviet i 1288, tilsammen med Arne af Stavanger og Eivind af Oslo.
Grsnland synes paa denne Tid sjeldnere end forhen at have v<rret be
faret, og, merkeligt nok, saa godt som alene fra Norge, i det mindste
langt mere herfra, end fra det meget ncermere beliggende Island. Hvor
fvag Forbindelsen alligevel var, derom kan man ’aller bedst gjsre sig
Forestilling af et Brev, som Biskop Arne den 22de Juni 1308 strev til
Thord med noglelorceringer, deels til ham, deels til Klostrenes. Han
meddeler ham nemlig i dette Brev de vigtigste Nyheder i de sidste Aar,
men begynder allerede med Kong Eriks Dsd i 1299, fortæller derefter
Biskop Givinds og den stavangerske Biskop Arnes Dsd i 1303, Vistop
Narves og Biskop Thorsteins i 1304, samt endelig den fcrrsiste Biskop
Erlends Dsd i 1308. Han beretter altsaa her under eet, hvad der er
forefaldet i de sidste 9 Aar, og stjsnt han vel i Begyndelsen, hvor han
’) Langes Klosterhistorie S. 361-364, jvft. Keysers norfie Kirkehistorie S
135, 136.
2) Barthol. L. 315-316. Mg. af „Bergens Kalvsiind" S. 131 fg.
2) Isl. Annaler ved 1310.
’) Brevet er aftrykt hos Suhm, XI. 904, saavel som i „Grenlands Morisse
Mindesmerker" 111. S. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
