Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1316. Gejstlige Sager undergivne Lagmcendene. 605
af den mangelagtige Kirkelovgivning ved selv at supplere Manglerne.
At Kongen var sig bevidst ved denne Forordning at have lagt et bety
deligt Vaand paa Gejstligheden, sees deraf, at han, som det synes, satte
den i Forbindelse med den ovenfor (S. 490) omtalte Gjentagelse af de
Artikler, der allerede vare givne eller vedtagne ved Erkebiskop Isrunds
Forliig med Kong Erik i 1291, og som paa sit Sted (S. 173) udfsr
ligen ere blevne omtalte. Muligt, at de hidtil ikke vare blevne fuld
stændigt gjennemferte, eller at de i Tidens Lsb vare blevne tilsidesatte,
hvilket er saa meget mere tænkeligt, som de ikke egentlig danne nogen
formelig Forordning, men kun en Art af Instruction for Lagmcendene
og Sysselmandene, der fra Tid til anden skulde oplyses. Det bedste
Veviis paa, at de nu herefter, saavel som Bestemmelsen om Christen
retten, overholdtes, er det, at de findes optagne i mange senere Afskrifter
af Lovbsgerne, og at flere af disse derhos indeholde scerstilte Afskrifter
af de celdre Christenretter for de forskjellige Hovedlagthing. Thi hvor
vel det vel egentlig var Kongens Mening, at kun een Christenret skulde
gjelde for hele Norge, nemlig den Frostathings-Christenret, som Kong
Haakon og Erkebiskop Sigurd indrettede i 1244, og hvis Bestemmelse
det aab’enbart var at stulle gjelde for hele Landet’), seer man dog, at
Forordningen fortolkedes, som om de forskjellige crldgamle Christenretter,
Gulathingets, Frostathingets, Oplandenes og Vikens fremdeles skulde
staa ved Magt, hver i sit District. Vistnok var, som vi have seet,
allerede tidligere en Anordning udkommet om at den celdre Christenrets
Bestemmelse om Sekter skulde gjelde, men deraf fulgte ikke, at den skulde
gjelde i sin Heelhed. Dette blev nu authentisk bestemt. Tiden, naar
den merkelige Anordning blev given, kjendes ikke med fuldkommen Vis
hed, sandsynligviis var det dog i Aaret 1316, den 28de Juli, da Kongen
opholdt sig i Bergen for sidste Gang, og da han tillige gav de fsr om
talte Anordninger om Udåndingernes Told og Rettigheder til at handle
udenfor de lovbestemte Tider-).
’) I Bestemmelsen af 1290 tales der alene om den celdre Christenret, uden
ncermere Tillceg, men dog saaledes, at man ogsaa der ncermest maatte gjette
paa den af 1244; og i Forordningen af 1327, hvor Kong Magnus Griksftn
gjentog Budet om at den gamle Christenret skulde gjelde, heder det udtrykke
ligt, at dette siulde vcere Kong Haakons og Erkebiskop Sigurds. Deraf ssulde
man ncesten maatte flutte, at ogsaa Kong Haakon egentlig meente denne,
og at det maasiee var en Misforstaaelse, naar de celdre Love antoges at skulle
gjelde. Denne Misforstaaelse har dog vceret Aarsag iat Vikens og Oplan
denes celdre Chnstenretter, der ellers vilde vcere tabte ligesom den verdslige
Net for disse Lagthing, ere blevne vedligeholdte.
2) Af denne Anordning findes nemlig to Hovedafstrifter, een, dateret Olafsvccka
Aften i Kongens I?de Aar (altsaa 1316) uden Tillceg af hun Instrur for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
