- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
610

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

610 Haakon Magnussen.
deres Ledingsftihed ikke strakte sig videre end til et vist Antal „Nev", i
det hsjeste tre, eller hvad der efter den nye Ledingsberegnings Indfsrelse
svarede dertil i Jordegods, men hvorledes deres Bestrcebelse gik ud paa
at blive aldeles skattefrie, ligesom de Mcrnd, der i Danmark og Sverige
indtoge en lignende Stilling. Allerede i Aaret 1303 havde Kongen,
som vi vide, bestemt at det Jordegods, hvoraf haandgangne Mcend i
tre samfulde Aar ikke havde svaret den skyldige Leding, skulde vcere for
brudt til Kronen. Formodentlig har man dog ikke vovet eller vceret
istand til ganske at udfore dette Bud. Nu derimod bestemte Kongen,
at da det gamle Bud, der foreskrev at der for hver Ridder, Prest og
Hirdmand skulde skerdes tre Nev, for hver Gjest og Kjertesvein to, frem
deles ufravigelige« skulde efterleves, skulde ogsaa Sysselmandene og de
kongelige Ombudsmand, der oppebåre Vissren (hvortil ogsaa Ledingen
her regnes), opkrceve den med Stevninger og Execution saavel af Kon
gens, som af Viskoppens Mcend og af Prester, og at de tillige nsje skulde
efterregne, med hvor meget enhver stod til Rest, for at inddrive det uden
Skaansel. Da de fleste formodentlig stode til Rest for mange Aar, maa
det have vceret betydelige Summer, som de saaledes kom til at svare for,
og mange maatte, vel allerede derved gaa fra Gaard og Grund. Den
Sysselmand, der viiste Forsømmelighed i at udfsre dette Bud, skulde
udrede af sit eget Gods, hvad der manglede i den skyldige Sum ’).
Den her omhandlede Rcekke af Foranstaltninger til at sikre sig sin
Magt og sine Rettigheder lige over for Aristokrati og Gejstlighed slut
tede Kongen endelig med en Bestemmelse, der aabenbart skulde danne en
Modvegt mod den Myndighed, Bistopsmagten ved den pavelige authentiste
Fortolkning af Indstiftelses-Ordene i Bullen af 13N8 om den kongelige
Capellgejstligheds Oprettelse havde faaet over denne, og som ganske vist
var noget andet, end hvad Kongen oprindelige« havde tcenkt sig. Han
udgav nemlig den 31te August 1314 i Oslo et Brev, hvorved han be
stemte, at den, som Kongen beflittede til Formand for Mariekirken i
Oslo, herefter tillige skulde vwre Kronens Cantsler med al den He
der, der havde ligget til Cantfler-Gmbedet fra gammel og ny Tid, og
at han til Indtcegt for sit Arbejde som Cantsler skulde vcere forlenet med hele
Nesodden, paa samme Vilkaar, som han allerede i Egenstab af Provst
havde begge Skibrederne paa Follo. Lejligheden, hvorved denne Be
stemmelse blev given, synes at have vcrret Ivar Dlafsszms Tiltrædelse
til Cantfler-Gmbedet, thi det er vist, at han blev Cantsler i 1314
’) N. gl. L. IN. No. 29 (S. 90).
2) Dette angives udtrykkeligt ide isl. Annaler for 4314. Rigtignok omtale de
ej tillige at Anke var dpd, men da han ester denne Tid aldrig ncevnes i noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free