- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
611

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1314. 1343. Provsten ved Mariekirken Cantfler. Lovrevisionsretterbod. 611
formodentlig efter Aakes Dsd; men sandsynligvis havde Kongen allerede
lcenge t<rnkt paa at bringe Foranstaltningen i Udfsrelse, og ’ kun ventet
paa den Lejlighed, som vilde frembyde sig dertil ved Aakes Dsd. Saa
loenge Aake levede, var det ej nsdvendigt at gjore noget ved denne Sag,
da han allerede forbandt begge Embeder; men da der var Tale om deres
Gjenbescettelse, maatte det virre af Vigtighed for Kongen at tage en For
holdsregel, hvorved man iTilfcelde af at en Formynder-Regjering stulde
nedsattes, sikrede sig mod Muligheden af at det for Kronen og hele Ri
get saa vigtige Cantfler-Embede overdroges til Nogen, i hvis Hamder
det blev altfor afhcengigt af Bistopperne og Aristokratiet. Gn Bi
skop vilde maastee alene have forvaltet det i Gejstlighedens, en verdslig
Hsvding i Magnaternes Interesse; en fornem Gejstlig derimod i Kro
nens Tjeneste og i alt væsentligt temmelig uafhængig af Bifloppen vilde,
som det synes, bedst kunne gaa den rette Middelvej. For ovrigt kunde
det synes, som om intet vilde have v<rret i Vejen for ogsaa at forbinde
Cantflerverdigheden med Provste-Gmbedet ved Apostelkirken i Bergen.
Men Grunden til at dette ikke stede, var vistnok den, at Kongen allerede
betragtede Oslo som sin Hovedresidens, og derfor helst vilde have Cant
sieren bosat der paa Stedet; hertil kom, at Provsten ved Apostelkirken,
i hvis Ncrrhed de fleste Capeller laa, sikkert var meget mere optaget med
Bestyrelsen af disse og overhoved af sit hsje gejstlige Embede, og derfor
mindre kunde bestjeftige sig med flige Forretninger, som Cantslerens, end
Provsten ved Mariekirken, der kun havde denne at bestyre. Endelig er
det unegteligt, at Bifloppen i Bergen nu engang havde faaet Overtaget
over Provsten ved Apostelkirken, medens den ved Mariekirken i Oslo bedre
synes at have bevaret fin Frihed. Kongen selv anfsrer i sit Brev, at
Foranstaltningen er steet „til evindelig Amindelse og Sjcelebod for sig
og sin kjoereste Hustru Fru Euphemia, samt alle sine Forfedre og Efter
kommere". Dette maa dog ikke tages ganske bogstaveligt, men mere be
tragtes som en i de Tider brugelig Vending, hvilken heller ikke de som
modtog eller hsrte Brevet tog for andet eller mere. Kongen gav i
samme Brev den noermere Bestemmelse, at da Cantfleren ifslge sin Pligt
som Provst ved Mariekirken for det meste maatte sidde hjemme ved denne,
naar ikke Kongen udtrykkeligt kaldte ham til sig, skulde en af Kronens
Hirdprester, den som Kongen efter Samraad med Cantfleren fandt mest
stikket dertil, vcere Vicecantfler, saa ofte som Cantfleren ej selv var til
Vrev, og Kongen heller ikke kunde udncrvne nogen ny Provst ved Mariekirken
saa lcenge han var i Live, maa det ansees at falde af sig selv, at han ved
sin Dod har givet Plads for Ivar, der, som vi have seet, allerede ved den
store Forordn, af 1308 var designeret til hans Efterfølger.
39*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free