Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Hacikon^Magnusson.
Drab endnu kunde afsones med Boder, kunde det paaklagede Uvachn
neppe ganske tilintetgøres ’). Overhoved kan man vel sige, at Fred
lsshedsstraffen nu ikke lcrnger passede til Forholdene og den daværende
Udvikling ; der krævedes allerede ved de Forbrydelser, Fredlsshedsstraffen
stulde hemme, en mere umiddelbar Indskuden af Statsmyndigheden.
Hertil kom ogsaa, at Fredlosheos- eller Utlegds-Straffen anvendtes alt
for hyppigt til at kunne have den tilborlige Betydning. Herpaa havde
man blandt andet et Grempel i en Kundgjsrelse, som’Kongen lod udgaa
om Mynten. Med denne stod det paa Kong Haakons Tid fremdeles
daarligt til. Det er allerede omtalt hvorledes Kong Haakon selv som
Hertug erkjendte, at den ikke var god, men kun undskyldte sig med at
den i alle Fald var ligesaa god som paa hans Faders Tid. Han ytrede
den Gang, at han haabede at faa den forbedret, men dette synes ikke at
vcere kommet til Udfsrelse, thi de myntede Penge, man endnu har fra
hans Tid som Konge, ere i det hele taget af meget slet Gehalt«), og
man finder, at han endog maatte tage sin Tilflugt til Magtsprog for at
flasse sine Peninger en tvungen Cours. Han udgav flere Befalinger
staaelse, og at der her ikke er fjerneste Tanke om Tydfferne. Men formodent
lig maa et eller andet Udtryk i Oversættelsen have givet Anledning til Fejl
tagelsen.
’) Derfor horer man og fra de ftlgende Tider og faa lcrnge den gamle Lovgiv
ning i det Væsentlige bestod, nemlig indtil Christian V’s Lovbog indfortes,
flere Sagn om Slagskcemper og Urostiftere, der, til Trods for Lov og iv
righed, holdt sig i Bygderne, og vare deres Omgivelser til Plage, ligeledes
om Nemningsmcrnd, der holdt sig Paa mere afsides Steder, men vare en
Skrcek for de ncermeste Bygder.
>) Se ovf. S. 270.
2) Se Holmboe das «teste Munzwesen Norwegens, S. 25, M. Der ere flere
Mynter med „Kong Haakons" Navn, om hvilke man ej er paa det Rene,
hvorvidt de hidrore fra Kong Haakon Magnussen den crldre, eller fra Kong
Haakon Magnussen den yngre, men de, fom sikkert kunne sees at vcere fra
Haakon den a’ldres Tid, ere ikke af bedre Gehalt end B ’Modige, og flere ikke
mere end Modige. Da imidlertid ingen Mynt af Kong Eriks naaede hoiere end
6V2 Ledighed, og de fleste af hans Mvnter kun vare 2—Modige, kunde Kong
Haakon vistnok sige, at han havde forbedret Mynten, men den var alligevel,
som man seer, yderst flet. Om den, som det heder i Forordningen, virkelig
var bragt tilbage til den i hans Faders og Forfedres Tid brugelige Wynt
fod, fan ikke med Sikkerhed erfares, da ingen ordentlige Mynter fra Kong
Haakon Haakonssons Tid nu findes, og kun meget faa fra Kong Magnus’s.
De Mynter, som med nogenlunde Sikkerhed kunne tilskrives Kong Haakon
Magnusson, have alle paa den ene Side et kronet Ansigt, med Omstrift
gesom paa Kong Eriks, et Lilliekors, med Omsirift OKVX MV X?l
(eller alene OKVX X?I) ; paa en af dem findes i Korsvinklerne !SLK6 (d. e.
Bergen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
