- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
615

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1311—1315. Forordninger om Mynten og mod Overdaadighed i Klcededragt. "15
eller Forordninger om denne Sag, af hvilke vi dog kun kjende den sidste,
som er dateret Bergen den Iste November 1311. Her heder det, at
uagtet han to Gange havde ladet Kundgørelser udgaa om Mynten, som
han efter alles Snste havde ladet staa saaledes, at den kunde gaa efter
den paa hans Faders og Forfedres Tid sedvanlige Cours, medens den
dog var af bedre Gehalt og fuldere Vegt, vragede man den dog, og viiste
ham derved Ulydighed, saa at han nodsagedes til at scette mere Haard
hed derimod, end han snstede. Han forbsd derfor at nogen anden
Pening gik i Landet; alene ved Kjß og Salg af Jordegods skulde
man fremdeles have Lov til at bestemme Summen i brcendt Sslv ; ial
anden Handel og Betaling skulde Alle og Enhver, lcerde og lcege, „elske
den Pening, der nu skulde gaa", og det forbedes udtrykkeligt, ved Salg
af Varer at betinge sig en hojere nominel Verdi, mar man tog Beta
lingen i hine Peninger, end naar man fik den i Varer. Den, som
handlede herimod, skulde fsrste Gang bsde Brevebrud, 8 Grtoger og 13
Mkr. ; hvis nogen udlejede Huus eller Skib for andet end samme Penin
ger, skulde han fsrste Gang have forbrudt Huset eller Skibet; anden Gang
skulde man straffes med Forbrydelse af sin hele Ejendom, tredie Gang
endog vcere fredlss. Paa samme Maade skulde de straffes, der ikke an
gave de Overtrædelser af dette Forbud, hvorom de vidste Bested, ligele
des de, der, anmodede om at paatale Overtrædelsen, undlode det ’).
Det er aabenbart, at denne Forordning ikke udrettede mere end alle de svrige
af lignende Slags, der ogsaa af andre Fyrster til forskjellige Tider have
vceret givne. For at et saadant Magtsprog skulde have nogen klcekkelig
Virkning, maatte det haandhceves med den hensynslsseste Haardhed, og
en formelig Terrorisme indfsres, men om endog Kong Haakon ikke havde
vceret for human til for Alvor at ville scette et saadant System igjen
nem, hvad han dog visselig var, stod der ej Skrcek nok af Boden og
Utlegdsstraffen selv for at kunne gjore den tilsigtede Virkning ; Dommene,
hvorved de paalagdes, bleve, som vi have seet, ikke engang ret bragte i
Udsvelse af de kongelige Ombudsmand. Egentlig laa vel ogsaa den
Bevidsthed baade hos disse og hos det hele Folk, at Straffene i sig selv
Vare for strenge i Forhold til mange af de Forseelser, hvorfor de vare
bestemte. Naar ellers Kong Haakon i den her sidst omhandlede Sag
gjorde sig skyldig i et Misgreb, idet han troede ved et Magtsprog at
kunne regulere Myntcoursen, deelte han dog kun hele sin Samtids og mange
paafolgende Generationers Vildfarelse. En Vildfarelse omtrent af samme
Slags var det ogsaa, naar han, som vi allerede haveseet, ssgte at
hemme Overdaadighed i Klædedragt ved at give udtrykkelige Forbud des
’) N. gl. L. 111. 30, S. 91.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free