Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Magnusson.
og den Nysnævnte Guthorm Kolbjornsson, Lagmand i Tunsberg. Ne
ovrige Lagmand paa den Tid vare, for saa vidt vi kjende dem, Paal
Einarsson i Oslo, Thore Halldorsson paa Oplandene, Vige, Lagmand i
Skldan, Sigurd paa Rande og efter ham lon, Lagmand i Ryfylke,
Slgurd Jonsson og Ottar, Lagmand i Throndelagen, Ivar Lagmand
i Stegen paa Haalogaland, og Olaf, Lagmand i lemteland. Hvo Lag
mandene i den ostre Deel af Viken vare, vides ikke. Heller ikke vides
det nojagtigt, hvorledes Syslerne vare besatte, isar fordi Sysselman
dene saa ofte verlede. De fleste, som man kjender, ere allerede i det
foregaaende omtalte, som Thore Haakonsson og hans Son Haakon i
Skidusyssel, Snare Aslaksson paa Agder, Sighvat af Leirhole paa Vald
res og Hadoingdal, Assur lonsssn, Drottseten, i Tunsberg, Botolf
Haakonsson i Bergen, Une Petersson i lemteland, Peter Anoresson i
Throndhjem, og formodentlig Hr., Bjarne Erlingsson paa Haalogaland,
saa lange han levede.
110. Kong Haakons sidste Rcgjeringsaar. Kongessnnen Magnus’s Fodscl.
De svenfle Hertugers Drab. Krig med Sverige. Kong Haakons Dsd.
Det vil af det foregaaende lettelig sees, at uagtet Kong Haakon
ogsaa under Krigsaarene fandt Lejlighed til at befljeftige sig med Rigets
indre Anliggender, syslede han dog fornemmelig dermed i de rolige Aar
efter den sidste Fredsslutning i Helsingborg, da han udeelt kunde henvende
Opmerksomheden derpaa. De eneste udvortes Anliggender, som da stun
dom optoge hans Tid, vare, som vi have seet, Handelsforholdene med
England og de tydske Stader; med Sverige og Danmark herskede fuld
kommen Fred. Kongens og Rigets Anseelse maa i det Hele taget have
varet meget stor, siden der i Aaret’l3lZ endog kom Gesandter fra det fjerne
Armenien med Foraringer til Kong Haakon ’). Anledningen til denne
Sendelse kjendes forresten ikke. Her menes «åbenbart ikke’det egentlige
Armenien, men det i Middelalderen faakaldte-Lille-Armenien, egentlig
Cilicien, paa Lilleasiens Sydkyst, lige over for Cypern, hvilket ved Arv
var kommen til en Linje af den franske Kongeat, som beherskede denne
O; Kongerne i dette Armenien havde lange befundet sig i en mislig og
farefuld Stilling, da de overalt vare omgivne af Christendommens Fien-
Sandsynligheden er dog derfor. Thi Thrond Lagmand kan dog neppe vcere
den Thrond Krakesson, der endnu i 1323 var kongelig Ombudsmand i Viken
(Il.pl. Nul-v. !. 173) og ftrst efter 1332 ncevnes som Lagmand i Bergen, samt
endnu i 1349 som „Lagmand i Kongsgaarden i Oslo".
’) Isl. Annaler ved 1315.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
