Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De svenske Hertugers Stilling til Danekongen. 625
der, og ideligen seet sig nodte til at anraabe Occidenten om Hjelp; for
modentlig var dette ogsaa disse Gesandters Grende i Norge. Den da
lrende Konge Hugo, gift med en Datter af Kong Frederik paa Sicilien,
maatte kjende temmelig nsje til Forholdene i det vestlige Europa, og om
han end ikke vidste saa meget om Kong Haakon Magnusson, havde han
dog vist af sin Hustrues Fmnder hsrt Sagn om hans Farfader Kong
Haakon Haakonsssns Vcelde, der i Syden endog ansaaes for sterre end
det virkeligt var, og hvis Glands aabenbart endnu i et Par Generationer
hvilede over Norge.
Forholdet mellem Kong Haakon og hans Svigerson Hertug Erik
var nu i det mindste tilsyneladende nok saa godt, stjont der intet blev af
Ragnhildarholmens Tilbagegivelse, og det desuden er umiskendeligt, at
han fremdeles havde mange hemmelige Intriguer og Agitationer i Gang
for at sikre sig ej alene Kongemagten, men ogsaa Kongenavnet, naar
Kongen dsde. Vi finde ham saaledes om Sommeren 1314 i den aller
nojeste Forstaaelse med den danske Konge Grik, med hvem han i Kolding
den 19de Juli indgik et Forbund om at vcere ham tro og hengiven,
imod det Lsfte at Kongen efter hans Svigerfaders Dsd vilde hjelpe en
ten ham selv eller det Barn, han maatte faa med Hertuginde Ingeborg,
til at erhverve Norges Rige. Han forpligtede sig til at yde Danekon
gen al den Hjelp og Tjeneste, som fire Voldgiftsmand, nemlig hans
Broder Hertug Valdemar og Ridderen Hr. Bernhard Maltzahn paa
hans Side, og Fyrst Henrik af Meklenburg samt Drottseten Nikolas
Olufsssn paa Kong Eriks Vegne maatte bestemme; ja han lovede endog,
at naar han eller hans Barn havde faaet Regjeringen, skulde han med hele
Norges Rige og dets Indbyggere ssge at fremme Danekongens Wre og
Fordeel. Til Sikkerhed for dette Lsftes Overholdelse ’skulde Hertug
Erik faa ti Riddere fra Sverige og ti fra Tydstland til at love med
sig ’). Indholdet af denne Tractat var ganske vist af den Natur, at
’) Brevet er aftrykt i vip!, «m-v. 111. 102, i Uipl. Bv. No. 1973, og i Lisch
Gesch. des Geschl. v. Maltzahn I. 210, desforuden findes et Uddrag deraf hos
Huitseld S. 376, hvor ti Forleftesmcend, deels svenske, deels tydske, ncevnes
og hvor det desuden tilftjes, at Hertug Grik vilde have haft Sverige og
Hertug Valdemar Norge, at de begge lovede at staa Kong Grif bi, og at de
samme Riddere, som lovede for Grik, ogsaa lovede for Valdemar. Det er
saaledes tydeligt nok, at Hnitfeld maa have haft to Ducumenter for sig, et
udstedt af Hertug Erik og et andet af Hertug Valdemar, og atDocumenterne
selv ikke vare de egentlige Forvligtelsesbreve, men Forloftesbrevene. Alligevel
maa han ganske vist have misforstaaet Indholdet af det, hvorved Hertug Val
demar forpligtedes, thi der var og kunde ikke voere Tale om at Valdemar
skulde have Norge, aller mindst naar Kong Erik selv ved samme Lejlighed for.-
Munch. Det »orfle Folks Histone. IV. z. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
