- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
626

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62" Haakon Magnussen.
Kong Haakon vilde have taget ham det meget ilde op, om han havde erfaret
dens Tilværelse ; altsaa maa Forbundet vcere sluttet ganske hemmeligt. Vel
kunde det neppe skjules, at Hertug Erik aflagde ’et Bessg i Danmark,
men dette behsvede ikke at vcekke nogen Mistanke hos Kong Haakon, da
Grik, som nu af Danekongen selv var bleven forlenet med Nordrehalland,
i Egenstab af dennes Vasall var forpligtet til at tjene ham efter Opbud,
og et saadant var sandsynligviis udgaaet til ham, som til Kong Eriks
evrige Vasaller, for at de kunde hjelpe ham i at dampe den farlige Op
stand blandt Jyderne, hvorom der ovenfor er talt. Allerede Aaret forud
havde Kongen gjort et Tog til Jylland med en betydelig Styrke, og
holdt en streng Straffedom over de oprsrste Vender, der underkastede sig og
angave Hovedmandene for Oproret saavel blandt dem selv, som blandt Adelen.
Men dennes Medlemmer, hvoriblandt forst og fremst Nikolas Brokk, Jens
Pape, Nikolas Laurentsssn, tilligemed mange andre, fik forst deres Dom
det fslgende Aar, paa Viborg Landsthing den 6te Juli, hvorved de fleste af
dem bleve dsmte fredlsse, flere endog henrettede. Kong Erik maatte derfor
ogsaa denne Sommer ligge med Vaabenmagt i Jylland, og det var saa
.ledes i sin Orden, at Hertugerne, som nogle af hans fornemste Vasaller,
vare tilstede. Ogsaa Hertug Valdemar sees at have faaet et Brev paa, at
hvis hans Broder Hertug Erik og dennes Afkom dsde, saa at Norges
Rige da vilde tilfalde ham og hans Bsrn, Kong Haakons Broderdat
teren, da skulde Kong Erik hjelpe ham selv og dem til at erholde Ri
get ’).’ Umiddelbart herefter drog Hertug Erik til Norge, hvor vi den
11te August finde ham i Oslo, givende Indbyggerne i Kampen Tilla
delse til at drive Fiskeri udenfor hans Territorium (nemlig Nordre-Hal
land) mod en Told af 6 Peninger Sterling af Lcesten,’ og Rettighed
bandt sig til at hjelpe Hertug Grik til dette Rige; endvidere kan man ej
tcenke sig Muligheden af, at han vilde hjelpe til at tage Sverige fra sin Svo
ger Kong Byrge og dennes Son. I det mindste kan han her blot have sigtet
til det Tilfcelde, at baade Byrge og Magnus dsde uden at efterlade Bsrn.
Forsvrigt er der allerede i det Foregaaende talt om den Besynderlighed hos
Huitfeld, at han ogsaa daterer den Forpligtelse, Hertugerne udstedte til Kong
Erik i Anledning af Fredsslutningen i Helsingborg 1313, fra Kolding, og med
samme Dag-Angivelse (Fredag for Mar. Magd.) som Brevet af 1314, hvilket
«åbenbart maa vcere sieet ved en Forverllng med dette. ’
’) Huitfeld S. 391. Vistnok anforer Huitfeld dette under 1316, og meddeler
tillige et Brev, som Kong Grik ligeledes sial have udstedt til Hertug Grik;
men han anforer intet Aarstal eller Sted, og ved ncrrmere Betragtning seer
man tydeligt, at det her atter er Brevet fra 1314, som med nogen Afvigelse,
formodentlig efter en anden Gjenpart, citeres. Thi hvis Brevet var udstedt
i 1316, vilde ikke Griks „Arving" i übestemte Udtryk vcere ncevnt, men ligefrem
hans Sen Magnus. Dette er ikke det ftrste Erempel, vi have haft paa at
Huitfeld anftrer et Actstykke to Gange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free