Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 Haakon Magnussen.
wgge om, hvad man videre skulde foretage i Anledning af Begivenhe
derne i Sverige. Dette bestyrkes ogsaa deraf, at der just ved denne Tid
indlob en Opfordring fra den svenske Erkebiskop Olaf til Erkebiskop Eilif
om at tage den upsalste Kirke i Beskyttelse mod den Overlast, som kunde
true den. Allerede i 1317 havde Pave Johannes, ifslge indkommen
Klage fra den udvalgte Erkebiskop og Eapitlet over at Fyrster og Herrer,
gejstlige og verdslige, Riddere, Fogder o. s. v. gjorde Indgreb i Kir
kens og Grkestolens Rettigheder, tilskrevet Erkebiskop Eilif og Biskopperne
i Skara og Vesteraas om at komme den til Hjelp; og nu, i Juli 1318,
indfandt den upsalste Chorsbroder Magister Nikolas Sigfastsssn, der
tillige var paveligt Sendebud i Sverige, sig selv i Tunsberg, hvor han
den 16de Juli, i Pmmonstratensernes Kloster, og i Overvcer af Abbeden,
tre Biskopper, Cantsleren og andre anseede Mcend, personlige« forelagde
Erkebiskop Eilif hiint Brev og lod et Notarial-Document optage der
over ’). Der indfandt sig ligeledes ved dette Mode Gesandter fra Ham
burg, nemlig Dominicanernes Prior og tvende verdslige Befuldmægtigede,
for at faa bilagt en Misforstaaelse, der nys var udbrudt mellem denne
Stad og Kongen, uvist af hvad Grund; ved Prælaternes Mellemkomst,
og dertil vel ogsaa fordi Kongen nu var mest optagen af de svenske An
liggender, opnaaedes ogsaa den 22de Juli et Forliig, saaledes at Kongen
lovede at nedlcegge den Uvilje, han af billige Grunde havde fattet mod
Byen, imod at Gesandterne paa sine Medborgeres Begne opgav al
Fordring paa Bod for den Skade, Kongen og hans Mcend havde til
fsjet dem; efter mange fornemme Momos Anmodning, Biskoppernes
Forbon og ti hamburgske Borgeres Undskyldning antog han dem endog
til Venstab igjen og tillod dem at handle og opholde sig i hans Rige
ligesom Andre 2). Men hvad der besluttedes med Hensyn til de svenske
Anliggender, oplyses ikke. Efterretningen om Hertugernes Dsd, der
formodentlig indlsb medens Msdet holdtes, maatte sikkert foranledige be
tydelige Forandringer i hvad man tidligere kan have aftalt. At et nyt, stsrre
Krigstog til Hertugindernes Bistand foreløbigt har vceret bestemt, skulde
man nccsten flutte deraf, at Kongen den 28de Juli stjenkede Mariekirken
i Oslo den Hr. Hauk Grlendsssn forhen tilhsrende Gaard Audunar
gaarden paa Stranden i Bergen, med Rettighed for den Bonde, der
lejede den, -til at handle med Klcede og udselge Drikkevarer, samt med
Fritagelse for Ncevninger, Ledingsferder, Skibsdrcet, Skatter og Told 3).
Slige Gavn plejede Kongen nemlig iscer at gjsre, naar han stod i
1) o,’pl. Bv. No. 2156. Ivft. Keyser, Norges K. Historie 11.. 189.
2) Thorkeltns Analecta S. 112.
°) vipl. Furv. 11. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
