Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Kong Haakons Charakteer og Virksomhed.
have gjort alt i den oprigtigste og redeligste Hensigt. Gjorde han sig
end, som vi have seet, skyldig i Misgreb, saa havde han i alle Fald
selv ingen Forestilling derom. Hvad Talenter, Kundskaber, Kraft og
redelig Charakteer angaar, kan han ustridigt scettes ved Siden af Norges
ypperste Konger, hans Farfader Haakon ikke fraregnet, men desverre
kjende vi for faa Track af hans Personlighed til at kunne forestille os
denne saa tydeligt, som vi kunde snste. Vi have dog al Grund til at
antage, at han, skjemt aabenbart strengere og alvorligere end baade Fade
ren og Broderen, dog ikke manglede Glstverdighed; hans Omgivelser
sees at have elsket ham hsjt og at have nceret übetinget Tillid til ham;
at han, uagtet han ssgte at holde Gejstligheden inden de tilbsrlige Skran
ker, dog var from og religios, sees af hans hele Ferd, og det er endog
umiskendeligt, at Gejstligheden selv yndede ham og betragtede ham som
en Ststte, ’ til hvem den altid i Nsdsfald kunde ssge Tilflugt. Den
Sands for Videnskabelighed, som nedarvedes fra Sverre af til hans
Wtlinger, fandtes i fuldeste Maal hos Kong Haakon. Ikke nok med,
at han, som vi allerede have seet, kunde tale Latin, erfarer man ogsaa,
at han, ligesom sine Forgamgere, drog Omsorg for at faa gode Verker,
tilhsrende Udlandets Literatur, overforte i den norske. Haakons Omsorg
synes dog iscrr at have vceret rettet paa religwse Skrifter, som han lod udar
bejde til at forelceses for Hirdmcrndene ved hsjtidelige Lejligheder. Gt
af disse er endnu til, nemlig den saakaldte Stjorn, en norsk Bearbejdelse
af det gamle Testamentes Bsger efter Vulgata, ledsaget af levnfsrelser
med og Tillceg fra andre bersmte historifl-theologiste Verker. I For
talen siges det udtrykkeligt, at Bogen blev udarbejdet under Kongens
eget Tilsyn og efter hans Tilsagn, og var bestemt til at forelceses for
Kongen og hans Mamd ved Bordet om Ssndagene. Verket, der er af
betydelig Udstrcekning, udmerker sig ved et fortrinligt, egte norstt. Sprog.
Af Fortalen erfarer man endvidere, at Kongen tidligere havde foranstaltet
en Oversættelse eller Bearbejdelse af et latinsk Skrift om HelgenersLevnet kal
det „Hellige Mcends Blomster", ligeledes bestemt til Forelcesning ved Hird
bordet paa vedkommende Helgeners Hsjtidsdage Hvorledes Dronning
Guphemia til samme Tid ikke viiste sig mindre ivrig for at faa de meest
yndede franske Riimromaner overfsrte deels paa Norsk i übunden Stiil,
deels i svenste Riim, upaatvivlelig for at gjore sin Hndling, Hertug
Erik, deelagtig i deres Indhold, er ovenfor fortalt. Det er endog ikke
usandsynligt, at Kong Haakon med Flid har drevet paa at faa religisse
Skrifter udarbejdede og lade dem forelcese, for derved at soette nogen
Modvegt mod det maastee altfor overhaandtagende Romansvcermeri, hvis
i) Se Gislason, um frumpni-tn i«I. S. X, XIII.
41*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
