Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Kong Haakons Hofliv. Oslo som Residents.
mod Slutningen af Kong Haakons Regjeringstid maa have knyttet Un
dersåtterne nojere til ham og givet ham en egen Mrverdighrd i deres
Ojne, var uvaatvivleligt den Omstændighed, at han var den sidste af sin
Mtt paa Mandssiden, og at man saaledes i ham sikkert med en vis ve
modig Wrbodighed betragtede det eneste endnu tilbageblevne umiddelbare
Skud af den bersmmelige Kongestamme, hvis Klogskab og Dygtighed
Norge skyldte sin Tilvcerelse som Stat, og hvis Historie i Ordets egentligste
Forstand ogsaa var Landets, men som nu snart aldeles skulde ophore at
vcere til, og kun skulde leve i Efterslægtens taknemmelige Grindring.
Uagtet Kong Haakon havde haft saa mange kostbare Krigsrustninger
at bestride, og derhos altid viiste sig meget rundhaandet mod Kirken,
navnlig i sit Testamente, efterlod han dog betydelige opsparede Midler,
hvilket vidner om at han maa have vieret en scerdeles god Huusholder.
Uagtet hans Personlighed ingensteds ncrrmere er bestreden, faa vi dog
ogsaa af alle de middelbare ug umiddelbare Antydninger, hvorfra vi
kunne flutte noget om den, det Indtryk, at han maa have yndet et stille,
roligt og bramfrit Liv og blandt sine Omgivelser saavidt muligt over
holdt Sommelighed og Orden, medens han selv i alt hvad han foretog
sig har faret forsigtigt og betcenksomt frem og i sit Vcesen viist en vis
rolig, maastee noget afmaalt og stiv, gammeldags Verdighed, hvilket og
saa hans Legemsdannelse begunstigede; vi finde nemlig, som det allerede
er paapeget, at Islendingerne, formodentlig ogsaa fiere af Nordmandene,
gave ham Tilnavnet „Haalegg" (d. e. Hojlegg); han har altsaa formo
dentlig vceret temmelig hoj, smal, med et alvorligt og fornemt Udseende, og
har overhoved i det Ådre mere slegtet paa sin modrene, end paa sin fedrene
Wtt. Hans Svigerson, den muntre , livslystne Hertug Grik, var
ganske det modsatte af ham, og det er let at forståa, at Grik, der
yndede Pragt i Klcrder og Leveviis, Sang og Spil og alskens Glcede,
ej kunde finde sig ret tilfreds hos Svigerfaderen, der forbod Indforelse
af nye Moder i Klcededragt, lod forelcese Andagtsboger ved Bordet, og
overhoved vistnok ssgte at omgive sig med saa megen Tarvelighed som
muligt. Dette lykkedes ham dog neppe synderligt, saa lcrnge den mun
tre og i Svigersonnen saa indtagne Dronning Guphemia levede: hun
har derfor sikkert ofte nok vceret ham til Bryderi. Siden, da hans
Datter, Hertuginde Ingeborg, var bleven voren og kunde udove nogen
Indflydelse, blev det vist ogsaa noget muntert ved Hoffet, saasom hun
ej alene flegtede Moderen paa, men endog synes at have vcrret mere end
almindeligt letsindig. Men i Mellemtiden har det uvaatvivleligt gaaet
stille og alvorligt til. Det synes da at have vceret Enkedronningen Isa
bella, der, i det mindste ved hojtidelige Lejligheder, traadte i den regje
rende Dronnings Plads som den fornemste blandt Kvinderne, men hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
