Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 Haakon Magnussen.
nu indtraadte i Krigsvæsenets Ordning, hvorved Lejetropper og fornem
melig de Tropper, Sysselmandene forpligtedes til at holde, traadte i Ste
det for Ledingstropperne, der egentlig blot kunde afgive Nytte i Sskrig,
hvortil der nu, efter Sydersernes Afstaaelse til Skotland og Fredsslut
ningen med Danmark, var mindre Anledning, og som ej engang lcrnger
ret passede med de nys bersrte Forholde, saasom Sskrigen, efter den
gamle og i Loven forestrevne Indretning, forudsatte en langt ringere
Afstand i Leveviis og Omgang mellem de bydende og de lydende Klas
ser, end der nu fandt Sted. Det er derhos allerede ovenfor ncrvnt,
hvorledes den forhen almindelige Skik, der ogsaa vcrnnede de fornemmere
Mglinger til Soen, nemlig at tilbringe nogle Aar i Kjsbmandsferd og
Skibsfart, nu, efterat Handelen for det meste var gaaet over i Udlcrn
dingernes, fornemmelig Tydskernes, Hcrnder, ophsrte; saa at det vel endog
maa ansees som en Undtagelse, naar en eller anden fornem Mand,
som, f. Ex. Snare Aslaksssn, medens han var Sysselmand paa Agder,
ejede et Handelsskib og havde det i Fart y. Ogsaa i ydre Henseende
var Forandringen stor, idet Norge tabte sine Besiddelser vestenfor Skot
land paa samme Tid, som det erhvervede Island og Gwnland og ved
de Forviklinger, Kong Magnus’s Giftermaal med Ingeborg af Danmark
afstedkom, blev revet ind i Hvirvelen af den svenst-danste og tydske Po
litik, medens dets Deeltagelse i de stotst-engelste Anliggender blev sjeld
ne« eller endog ganske opherte efter Kong Eriks Ded, da man maa an
tage at enhver Tanke om at erhverve Skotland eller idet mindste vinde
Syderserne tilbage blev opgivet.
Men uagtet Norge saaledes strengt taget ej havde tabt, snarere vundet
i territorial Henseende; uagtet det endnu, idetmindste tilsyneladende, ind
tog en ligesaa anseelig Stilling blandt Europas svrige Stater som paa
Kong Haakon den crldres Tid og navnlig var langt mcegtigere i For
hold til de ncermeste Nabostater, end da; uagtet Lovgivningen var ble
ven forbedret og mange Ulemper, der tilhsrte de forrige Tider, afhjulpne;
uagtet Bestyrelsen var bleven kraftigere og enklere: saa var Norge
dog det maa paatrcenge sig Enhver, der omhyggeligere gransker Nor
ges Historie i disse Tidsrum ej lcrnger i Fremgang, men havde al
lerede under Kong Haakon den Eldre naaet sit Hsidepunct i ydre og indre
Velvcrre. Grunden hertil laa vel for endeel i udenfra sammenstødende Om
stændigheder, men fornemmelig dog i den Ophsjelse, Befestelse og Udvi
delse af Kongemagten paa den gamle Folkemyndigheds og Kraftfslelses Be
kostning, som alle Reformer, Forbedringer og svrige Foranstaltninger lige
’) S. o. S. 577.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
