Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Norges Tilbagegang. Literaturen.
siden Haakon den celdres, ja siden Sverres Tid planmæssigt tilsigtede, i
Forbindelse med den Sdelceggelse, de langvarige Tronkrige havde anrettet
blandt de celdgamle, mcegtige Wtter, hvis fsdte, naturlige Hverv det
var at opretholde hiin Folkemyndighed, og derved ogsaa Folkeaanden i
det Hele taget. Vi have allerede viist, at dette ej maa betragtes som om
Kongerne meente det mindre godt og alene ftgte at udvide sin egen
Magt uden Hensyn til, hvorledes det gik Nationen : de troede visselig
her at handle til dens Bedste: for dem maatte de Ulykker, som Folk og
Land havde lidt under Tronkrigene og senere under Formynderregjeringen,
netop fordi de store Herrer havde misbrugt sin Myndighed, fremstille
sig som det Væsentlige og som et Onde der for enhver Priis maatte
forebygges for Eftertiden’), medens det derimod hverken var dem selv
eller nogen anden paa den samme Tid givet at opfatte det for Folkeaan
den og Folkelivet styrkende Element, der bevaredes i den gamle Folke
myndighed. Saadant aabenbarer sig gjerne ikke tydeligt fsrend for Ef
terslægten, der bedre kan oversee Forholdene i deres Heelhed og i deres
Fslger ; man kan derfor ej gaa i Rette med hine Konger, fordi de, folende
Trykket af det gamle Systems Ulemper, ej kunde indsee og flatte dets
Fordele; de anede ikke nogen Fare for Norges Nationalitet og Selv
stændighed ; de kunde ikke vide forud, at såregne Forhold vilde rive Norge
ind i Unionstilstande, hvori det til at kunne opretholde sin Selvstændig
hed, ttildeels endog sin Nationalitet, kunde behove al den Kraft, som Fol
ket under de tidligere urolige Tider havde besiddet og udsvet gjennem
sine Wttehsvdinger, og at Mangelen heraf virkelig ogsaa vilde lede til
at det i det mindste i politisk Henseende ganske laa under og sank i en
Dvale, af hvilken det ikke paa flere Aarhundreder rejste sig.
Den her paapegede Stillestaaen eller maaflee endog Tilbagegang i
Folkelivet yttrer sig iscer kjendeligt i de litercere Forhold, der her, som
andetsteds, afspejle Folkelivet og afgive en temmelig sikker Maalestok for
dettes Intensitet. Den norst-islandste litercere Virksomhed havde aaben
bart allerede naaet sin Hsjdepunct paa Kong Haakon Haakonssns Tid.
Norges og Islands fcelles Sprog, der i det foregaaende Aarhundrede
med al sin cedle Kraft og Naivitet dog endnu viiste sig noget uhjelp
somt og vanskeliggjorde Forfattervirksomheden, hcevede sig strar efter Be
gyndelsen af det trettende Aarhundrede til en med Kraft parret Glegans,
der allerede mod Slutningen af Aarhundredet var i Aftagende og i det
fslgende Aarhundrede ganske ophsrt. I den reflekterende, philosophiste
Stiil kan intet scettes ved Siden af Kongespejlet, som allerede er omtalt.
’) Se Indledningen til Forordn, af 1308, ovf. S. 483.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
