Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Magnusson.
vet i Landets sydligste og i dets nordligste, ostligste eller vestligste Deel,
NM Skriftsprogets Eenhed er aldeles fuldkommen og gjennemfsrt, mer
ker man i Brevskaber, ja endog i Lov-Afskrifter fra forste Halvdeel af
14de Aarhundrede (saagodtsom de eneste virkelige Boger fra den Tid),
hendelige Dialectforstjelligheder, og det uagtet Originalerne, der laa til
Grund for Afskrifterne, ingen saadanne kunne have ftemviist. Man kan
f. Gx. temmelig let kjende en paa Ostlandet fra en paa Vestlandet stre
ven Lov-Bog, derpaa at hiin har flere af de aabne og flcebende Vocaler,
der betegne den ostlandfle Dialect, end hine, og heller ikke fuldt saa stor
Sikkerhed ide grammatiske Former. Paa samme Mis gjor og i Bo
ger, skrevne paa Island, fra denne Tid af den scrregne islandske Udtale
sig end mere gjeldende i Bogstaveringsmaaden, end hidtil’); og det var
en naturlig Folge af disse Forhold, at den islandske Sprogform, hvor
vel kun en Dialect, nu kom til at betragtes som den reneste og rigtigste.
Thi da der paa Grund af den Ligegyldighed, der nu i Norge selv yttrede sig
med Hensyn til Sprogets Eenhed og Reenhed, ikke lamger her kunde siges at
herske noget sikkert Skriftsprog, og dette Sammenholdsbaand mellem Di
alecterne nu var opgivet, medens ogsaa den literoere Virksomhed var op
hort, maatte Island, hvor denne fremdeles vedblev, og hvor der des
uden, som i alle Colonilande, aldrig havde hersket nogen kjendelig Dia
lectforstjellighed, herefter alene vcrre anviist paa sig selv, og ej alene be
rettiget, men endog noesten nodt til at betragte sin Sprogform som den
normale. Man seer fra denne Tid af ved forste Ojekast, om en Bog
eller et Brev er skreven af en Islamding eller af en Nordmand. An
tydninger til denne Forskellighed fandtes vel allerede, som sagt, meget
tidligere, og grundede sig vel for en Deel paa det kunstigere Retskriv
ningssystem, der antoges paa Island, da man der begyndte at skrive
Boger, men den var dog ikke saa gjennemfort, som den nu blev. Endog
paa Fceroerne begyndte Folkedialecten at udove Indflydelse paa den skrevne
Sprogform, der dog her saagodtsom faldt sammen med den islandske 2).
Alt dette hindrede dog ikke, at Sproget fremdeles vedblev at kaldes nor
rMt (d. e. norstt), paa Latin non«» eller noncnn», og det er
forst i de nyere Tider, efter Indforelsen af det danske Skriftsprog i
Norge, at man har begyndt at kalde Norronasproget „islandflt".
i) Se ovf. 111. S. 1056.
’) Særegenheder vise sig kjendeligt i den paa Fcerserne nedskrevne Lovcoder, nu
opbevaret i Lunds Univ. Vibl. Nist. lib. 12. (Navnlig „nen" f. ne og nem»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
