Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
655
Folkets Seeder og Leveviis.
112. Fortsoettelse. Skikke og Scrder. Folkets Leveviis og Vilkaar m. m.
Men med alle de Forandringer, som vare indtraadte i Norges of
fentlige Forhold, baade til Udlandet og indenlands, lader det dog ikke til,
at det egentlige Folks Skitte, Scrder, Syster og Levemaade i de sidste
hundrede Aar havde undergaaet nogen synderlig Forandring undtagen i
de hsjere Kredse, hvor man, som det sedvanligt plejer at stee, fulgte Ud
landets Exempel, idetmindste i Klcededragt, men vistnok ogsaa tildeels i
Skikke og Manerer. Norge stod i for nsje Forbindelse med Udlandet, og
dets rigere og mere anseede Mcend berejste fremmede Lande altfor hyp
pigt til at ikke dette skulde vcere Tilfceldet. Det forstaar sig at ved Si
den heraf mange nationale Skikke, der mindede om den gamle Simpel
hed, maa have vedligeholdt sig, men de fleste vare dog vistnok allerede
forsvundne med de gamle Lendermands-AMer. Ved Hosset indfsrtes,
som det lader, under Kong Magnus noget stsrre Ceremonielt og mere
Stivhed, men derfor er det ej afgjort, at der og indfsrtes mere virkelig
Pragt end der allerede herskede paa hans Faders Tid. Ved Kong Haa
kon Magnussons Hylding og Kroning i Throndhjem 1299 gik det neppe
pragtfuldere til end ved hans Farfaders store Kroningsfest i 1247, ja
maaflee ikke engang saa pragtfuldt, da man ej havde haft saa lang Tid
til Forberedelser. Af Forlystelser ved hans Hof ncevnes de ved de an
dre europceiste Hoffer sedvanlige, Dands, Musik (leiki-) og Tystridt
eller Turnering („Bobord" eller „Vurt-Riden") ’), endvidere, til Mor
stab at see paa, forskjellige Slags Gjsglerkunster ; hvortil kom, som
vi have seet, den cedlere Forlystelse at hsre Romaner forelcrse. Net
er allerede forhen nccvnt, at fra den Tid af, at den ridderlige Hertug
Erik i Sverige blev Medlem af den norske Kongefamilie, begyndte han
og hans Mcend at give Tonen a« ved Hoffet, og dem kan man vel ncer
mest tillcegge Forssgene paa ogsaa at indfsre Dystriden og andet Rid
derspil i Norge, hvor det umuligt kunde passe ret til Forholdene
eller blive nationalt. Meget har vel ogsaa den pragtelstende danske Kong
Erik Erikssons Exempel virket. Men slige mindre nationale Fornøjelser
i de hsjere Kredse tyde hen paa, hvad der ogsaa i andre Henseender gjsr
sig gjeldende, og som danner den grundvcesentlige Forfljel mellem Slut
ningen af det 13de og Slutningen af det 12te Aarhundrede, at Af
standen mellem den hsjere og den ringere Deel af Folket nu var bleven
saa meget stsrre, end i hiin Tid. Deels laa dette i Tidsaanden, deels
’) See de ovenfor anftrte Citater af Riimkrsniken, iscer S. 556.
’) F. Gr. Thrand Fusilier, s. o. S. 290, 291. Jfr. Forordn, om Klcededragt
S. 616.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
