Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 Haakon Magnusson.
var det en nsdvendig Fslge af de nye i Samfundsforholdene indgribende
Forandringer. Det er viist, at disse med sine Privilegier og Fritagel
ser for dem, der herte til Hirden eller den Klasse, af hvilken saavel ci
vile som militcere Befalingsmand toges, maatte frembringe en saregen
Herrestand, der, om end de erhvervede Friheder og Rettigheder strengt
taget kun vare personlige og ej nedarvedes, dog i Virkeligheden maatte
fremstille sig som om den bestod af hele Magter, i hvilke Forrettig
hederne gik fra Mand til Mand, da det nemlig laa i Sagens Na
tur, at de, som engang for sig selv havde erhvervet Rang og Indflydelse,
ogsaa havde lettere ved at skaffe sine Ssnner de samme Fordele. Uag
tet strengt taget Arveligheden af Forrettighederne var sterre og tydeligere
udtalt i den gamle Lendermandstid, hvor det endog forudsattes, at en
Lendermands Sen i Regelen skulde opnaa Faderens Verdighed, og uag
tet det gamle Lendermands-Aristokrati i sig selv var langt stoltere og
hvilede paa en langt fastere Grundvold, end den nyere Herrestand, der
mest slettede sig til „Frelser" eller Privilegier, saa var dog tilsyneladende
Afstanden mellem hine og det evrige Folk langt ringere end mellem Her
rerne og Folket efter den nye Lovs Indferelse; deels fordi Levemanden
i sig selv var simplere, mere national, og Forholdene mere patriarchale,
deels ogsaa fordi, hvad vi allerede have paapeget, Krigen i hine Tider
saagodtsom udelukkende fertes til Ses, og man de faa Gange, der
krigedes til Lands, dog altid streed til Fods, hvorved de Hejere og Rin
gere kom i narmere Berering med hinanden, medens derimod den senere
brugelige Landkrig til Hest, tildeels med lejede Tropper, ej kunde andet
end danne et stort Svelg mellem Befalende og Lydende. Af de Ustikke,
Kong Haakon saa ofte paataler i sine Retterbeder, nemlig haandgangne
Mands Uvillighed til at sege Thing, at lyde Lagmandenes Dom, og
at udrede sin lovlige Skyldighed, ftrenet med deres Anmasselser iat
benytte Vendernes Heste og plage de Ringere med utilberlig Gjestning
enten for sig selv eller sine Tjenere, see vi at Overmodet hos Herrerne
allerede ej var ringe. Og dog havde det i Norge, saavidt man kan
skjenne, ej paa langt nar naaet den Hejde, som i Nabolandene, navnlig
i Danmark; det kunde vel heller ikke nogensinde have naaet den, da de
ringere Klassers af Loven mere beskyttede Stilling og Landbovcesenets Na
tur i det Hele taget maatte give endog den ringere og mere afhangige
Deel af Landbefolkningen sterre Selvfølelse og Djervhed ligeoverfor de
Magtigere, end i de fleste evrige europæiske Lande, hvor den jorddyr
kende Klasse og Herrerne allerede lange havde varet vidt adskilte. Der
savnes ikke Exempler paa at Folk af den ringere eller idetmindste ikke
allerfornemste Klasse vovede at tale et temmelig frit Sprog med Herrerne.
Saaledes have vi endnu et Vidnesprov, som Hr. Thorvald Thoressen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
