Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Skjold, Sp. for at gjsre en bedre Kjortel, z Sp. for 1 Mk. Lim,
henved 12 Sk. for en Aareladning, fordetmeste Priser, der i Forhold
til de nuvcerende maa ansees som temmelig hsje.
Den nys omtalte store Masse af Jordegods, der var i Gejstlighe
dens og de Fornemmeres Hcender, lader flutte, at disse ogsaa i det
Hele taget maa have besiddet megen Rigdom M alskens Gods og kun
net omgive sig med stor Pragt. Dette bestyrkes ej alene deraf, at
Kong Haakon ansaa det nsdvendigt at udgive Forordninger mod Over
daad i Klædedragt, men ogsaa af de betydelige Summer i rede Penge
og de mange kostbare Smykker, Klædningsstykker, Bordprydelser og an
det som bortgaves. Vi have seet, hvorledes Hr. Bjarne Gr
lingsssn, foruden alt det Jordegods, han bortstjenkede, gav store Penge
summer bort, to forgyldte Bcrgre, et Helgenbillede af Guld, og en kost
bar Guldring ; Gaute i Tolga gav 1 Mkr. brendt til hver af 8 navn
givne Kirker, og desforuden 1 Mk. til hver af de forhen ej ncevnte
Kirker i Bergen, mindst 8, altfaa tilsammen 16 Mk. brendt, der svarer
til henved 1600 Spd. i vore Penge. Aslak, Jon Tvistavens Son,
gav Tapeter (, stiar) med Undertjeld, to Sslv-Skaaler (rosir) hvoraf
en forgyldt, en „Gardekors" og Kjortel, en Guldsylgje, Spire , (Boeger)
og Drikkehorn. I Gjestebud gik det overflødigt til, og siden man ide
forstjellige Anordninger, vedkommende Handel og Salg, finder alskens
Kryderier omtalte, ej at ncevne den fremragende Rolle, Vinen ved flig
Lejlighed sees at have spillet lige fra Kong Haakon Haakonsssns Tid,
er det tydeligt nok, at Mad og Drikke ej lcrnger indrettedes efter den
gamle Simpelhed, men mest efter udenlandske Skikke. Saaledes var det
og med Klædedragten, hvor vi endog i enkelte Benævnelser, som Kap
prun (cl,l>p6run, Hettekappe), Syrkot (Bur-l)o»t, Overkjole) gjenkjende
de franst-engelste Navne, og kunne v<rre temmelig visse paa, at Snittet
ganske var saadant, som det paa de Tider brugtes i England og Fran
krige, og tildeels findes afbildet i gamle Haandstrifter; Kjortlerne meget
lange, naaende ncrsten til Foden, tilspidsede Sko og lave, flade Hatte
eller Huer, der prydedes med Guldkjeder og Medailloner. Ide bedre
Huse havde man nu i Regelen Glasvinduer, om end smaa, og Steen-
Ovne ; Rsgstuerne vare kun brugelige blandt de Ringere. Hallerne pry
dedes, som sedvanligt, med Tapeter, og det er ej usandsynligt, i det
mindste efter flere samtidige Tegninger fra England og Frankrige at
dsmme, at man nu ogsaa stundom hos de Rigeste og Fornemste brugte
Fodtepper. Men ide ringere Klasser, blandt de Fattigere og i mere
afsides Egne maa Levemaaden have vceret saameget simplere, som alt ty
der hen paa, at Ejendom og Formue har vceret hsjst ulige fordeelt,
saaat ncesten al Rigdom og Velstand fandtes i de hsjere Klasser, medens
Levemaade og Klcededragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
