Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 Haakon Magnusftn.
der ide ringere for stsrste Delen herskede stor Fattigdom. Der henty
des saa ofte til „de fattige Bsnder", „dette fattige Land", at man ikke
tsr betragte dette som en blot og bar Tale-Vending uden videre Betyd
ning; iscer da den nys stildrede Overflod hos de Fornemmere synes at
foruosette en tilsvarende Mangel blandt de Ringere. Paa Landet fand
tes vistnok endnu i Regelen kun Rsgstuer, og ikke et eneste Tegltag,
kun Torvtag ; Gulvene vare sikkert endnu kun for det meste lordgulve,
belagte med Straa, og Huusgeraadet af simpleste Slags. Af den oven
for omtalte Forordning om Arbejdstaxter, som Kong Haakon udgav for
Oplandene, medens han endnu var Hertug, sees det at Tjenestefolkene
for det meste lsnnedes med Varer in naturg Dette var dog maastee
for en stor Deel kun en Folge deraf, at de i Omlsb vcerende Penge
vare faa daarlige, at de ej afgave nogen bekvem Maalestok for Lsnnen.
De Geistliges daglige Dragt synes i de Tider ej at have stilt sig saa
meget fra de Verdsliges, som nuomstunder, maastee iscer af den Grund,
at ogsaa disse brugte hine lange og sodside Kjortler, der kun behsvede
at vcere af en mork Farve, for at faa et gejstligt Udseende. Gejstlighe
den skulde vel altid undgaa alle lyse og afstikkende Farver, men det
lod sig ikke altid gjore, naar Vedkommende vare for fattige til at skaffe
sig andet end hvad der ncermest forefandtes. Iscer synes man paa Is
land ej at have regnet det saa noje, hvor de Gejstlige tillige og ofte ho
vedsageligt optraadte som verdslige Hovdinger. Da Presten Lauren
tius kom til Erkebiskop Zsrund, havde han ingen anden Kjortel at bcere,
end en rod, og havde ikke Raad til at skaffe sig en mere passende Dragt,
men Grkebistoppen, der stovte sig derover, maatte forcere ham en an
stændig bruun Dragt, som han selv havde baaret Vi have allerede
i de anfsrte Steder af By-Anordningerne seet Antydninger nok til, at
der, i det mindste i Stcederne, ej herstede saa ringe en Grad af Kunst
flid, stjsnt man rigtignok maa antage, at den fornemmelig blev dreven
af Fremmede. Dette gjelder vel og for en stor Deel om Bygningskun
sten, forsaavidt angaar de stsrre Pragtbygninger i Stcederne, hvis Lev
ninger vi endnu beundre, navnlig Christkirken i Nidaroos, der aldeles viser
sig at henhsre til den engelste Bygningsstok, og saaledes vel for storste
Delen maa vcere opfsrte af engelste, eller i England eller af Englcendere
oplceste Mestere. Men den kunstfærdige Behandling af Trcematerialet
enten i Bygninger eller til alskens Indbo, prcegtigt smykket med Snit
verk, holdt sig endnu fremdeles i Norge og kan med Rette siges at have
vceret Folket egen. Klokker fik man, som det lader, iscer fra England,
») S. o. S. 273.
’) Laur. Saga Cap. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
