Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
1319, Formyndce-Rcgjcnngcn,
ikke Folket selv til Godt’. Ved Rigets nordostlig Granldser var det nu
altid uroligt og übvggeligl bven Ojeblik skele der Indfald af Nusser, Finner
eller Kareler, og de norske Bosiddende folle sig aldrig trygge. Del var
saaledes under lemmelig mislige Omstændigheder, at Tolvmandsraadel
tiltraadle Regjeringen.
Hvilke disse tolv vare, vides ikke ganske med Bestemtbed,
kun om de natte af dem er man paa del Nene, nemlig dem, som den
2Nde April, atten Dage for Kongens Dod, paa Tunsbergbuus tilsvor
bam at de vilde overboldc bans Bestemmelser om Kongearven og
styrelsen, enige og samraadige, styrke Kongens Arving, og ej ind
drage Udlendinger. De vare Cantsleren Ivar Olafsson, Kongens
Svigerson Hafthor lonossn, Merkevinanden Paal Bjarne
Andnnsson, Anund Borgarsspu,
Hclgosssn og Thorgcir Timonsson’). At kun disse natte aflagde
Eeden, maa bave sin Grund i den Omstantdigbed, at kun de pave
virret tilstede. Af de vvrige fire synes det som Erkebiskopen, stigels
fornemste Mand nerst Kongen, og den, der i visse Dilfelde ved Dronte
digded bavde at som Rigsvikar, maatle bave va’rel men
den Bestemmelse, al to Biskoper, ellers ikke borende til Tolvmandsraadel,
sluloe deeltagc i Kronens Guld og Solv, gjor det lroligere, at ban
alene paa denne Maade deeltog i Regjeringen, bvortil ban ellers saaatsige var
selvskreveil. Tette skulde man ogsaa tro at maatte siges om Erling Vidkuuns
son, en af Norges rigeste og megligste Magnater, og i alle Fald den voj
bvrdigste, wm Giste-, Bjarko- og Slovreim-M’lternes Hoved, bvem Kon
gen neppe kunde bave forbigaaet, meu det snues dog temmelig afgjort,
at ban ej var med i Regjeringen, og det er endog ikke usandwnligl, at
netop denne bans Magt og Anseelse bar gjon Kongen mislerukellg imod
bam. Derimod sones man med temmelig Sikkerbed at kunne gjette paa
Hr. Tcrbjssrn Hclgcswn, der l<iuge bavde van-et en af Kongens bojl
betroede paa Magister Capellarum Provst Finn Halldorswn
til Apostelkirken i Bergen, der som Hovedet for den kongelige Enpel
geistligbed ikke godt kunde forbigaaes, og paa lon Bjarnesson, den kon
gelige Febirde i Bergen, der som saadan kaldle sig Fevirde i Norge,
og altsaa vecragledes som endelig paa Finn 2lgmundssyn
af Hestbo, Za-’ojorn Helgessons Svigerson, der tilligemed sin Broder
Ivar Rova idetmindste senere optraadte som Erling Vidkunnssons erklæ
rede Modstander, og saaledes vel nu vlev fremdragen, bror denne tilsig
’j Scc ovenfor !V 2, S, (!-l1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
