Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
1319, Msde tilstevnes i Oslo,
nemlig maastcc frygtede at han vilde tilrive sig altfor stor Magt! han
laa derhos i uopholdelig Strid med Magister-Eapellarum, Provst Finn,
Formanden for den kongelige Geistlighed. De ovrige Bistopcr synes at
have vcrret mindre fremragende Personligheder! nogle maa desuden have
vcrret temmelig gamle, som Helge i Oslo, der havde vcrret Biskop siden
1304, og Votulf i Hamar, Biskop siden 1314; Haakon i Stavanger var
vel nys udvalgt (1318), men hans kort paafolgende Dod i 1322 synes
dog at vise, at han maa have vcrret alderstegen. En langt mere kraftig
og merkelig Personlighed var Biskop Audun Thorbergsson i Hole paa
Island! bavde han beklcrdt en norsk Biskopstol, vilde han sikkert have
spillet en meget betydelig Rolle,-men nu indskrænkedes hans Virksomhed
til him fjerne O. Blandt de verdslige Herrer maa Erling Vidkunnsson
ustridigt have indtaget den forste Rang, idetmindste hvad Vyrd og Rig
dom angaar.
2. Forhandlinger mcd Svcrigc. Mode i Oslo. Foreningsact.
Ved Kong Haakons Dod maa man antage at de foromtalte aatte
Regjerings-Herrer fremdeles var om ham, og maastee endnu flere, der
sandsynligviis samledes til Tunsberg, eftersom det blev bekjendt, at det
leed paa det yderste med ham. Men Tronfølgeren, den treaarige Mag
nus ErikssM, var med sin Moder i Sverige, sandsynligvis endnu i
Stockholm eller Landets ostlige Deel, hvor hun og hendes Tilhengere
vare ivrigt bestjeftigede med at sikkre sit Herredomme mod Levningerne
af Kong Byrges Parti Det faldt af sig selv, og vi kunne derfor ansee
det som vist, fijont det ingensteds udtrykkeligt siges, at Naadet i Norge
strår ved lilbud underrettede hende om Faderens Dod, og anmodede
hende om, med det forste, at komme til Norge med sin Son. Vist er det,
at der strår blev strevet til Island, og at begge Bistoperne saavelsom
den davcrrende Statholder eller Hirostjore, Hr. Ketil Thorlaksssn, til
ligemed begge Lagmcrndene, Hr. Grim Thorsteinsson for den sydlige og
Erlend af Upse for den nordlige Deel, samt sex haandgcmgne Mcrnd
og sex af de ypperste Bonder indkaldtes til Norge, vistnok for at sverge
den nye Konge Troflabseed, og forhandle med Regjeringen om de endnu
uafgjorte Stridssporgsmaal vedkommende Islands statsretlige Stilling
Samtidigt udskrev ogsaa Erkebiskopen et Provincialconcilium, dog forst
for det folgende Aar. Man kan ikke tvivle paa, at der ogsaa til Mag
l) Det sidste Brev, hvori hun omtales fer Faderens Dod, er et, som hun og
Hertug Valdemars Ercke af samme Navn udstedte i Stockholm d. 21 Marts
1319, om at den Krigshjelp, de havde forlangt af Sveriges Gelstlighed, ej
skulde vccre til nogen Skade for dens Privilegier vip!. Bv. 2185.
lsl. Annaler, samt Laurentius Saga Cav. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
