Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1320. Islands Anliggender. 25
henssodes til det forestaaende Bistopsmode, og saaledes horer man heller
ikte for det forste om noget yderligere Skridt i den Anledning fra Aud
finns Side. Af hans Kolleger var der neppe nogen for Oieblittet, der
var stikket til at trnde frem med saa stor Myndighed, som han. Biskop
Votulf af Hamar var nylig dod, og hans Eftermand, Hallvard, endnu
neppe engang udvalgt. Helge i Oslo synes at have gammel og
svag, og Haakon i Stavanger var, som ovenfor navnt, rimeligviis endog
en af de beskikkede Tilsynsmand ved Rigskassens Forvaltning. Erke
bistopen selv var en maadeholden Mand og maatte i denne Tid, da der
rettest talt ikke var nogen ordentlig Regjering i Landet, som oprigtig
Fedrelandsven soge at holde sig Partierne overordnet.
6. Forhandlinger om Islendingerncs Hyldings- og Trossabsecd.
Biskops- og Hsvdinge-Msdc i Vergen.
Til Modet i Vergen vare Islands Vistoper og Hovdinger m. fl.
allerede blevne indkaldte i 4319, saalcdes som det forhen er ncrvnt.
Naar Audfinn, og rimeligviis de svrige norske Vistoper, ikke indkaldtes
forend i Januar 4320, var Aarsagen hertil kun den, at den formelige
Indkaldelse ikke fer gjordes fornoden. Men af hiin Omstændighed, at
Indkaldelsen forkyndtes saa tidligt paa Island, kan man slutte at et saadant
Dobbeltmode øjeblikkeligt efter Kong Haakons Tsd var blevet besluttet
som ufravigeligt nodvendigt. Ter var upaatvivlelig mangt og meget,
som man ikke paa det skyndsomme Hovdingemode i Oslo kunde saa af
gjort, og det var vel desuden nsdvcndigt, at den unge Konge viifte sig
og hyldedes idetmindste etsteds i det Nordenfjeldste. Nidaroos laa for
fjernt og übelejligt. Fornemmelig skulde vel ogsaa Islands Anliggender
bringes paa det Rene, siden saa mange og anseede Mcrnd derfra vare
indkaldte. Tet er tidligere viist, at Stemningen her ej var den bedste.
Ter klagedes endnu stedse over, at Foreningsvilkaarene ikke iagttoges, og
nogen formelig Vedtagelse af Hovedpunkterne, Besettelsen af Lagmands
og Sysselmands-Embederne alene med Indfødte, og Udenlandsstevnin
gernes Ophor, havde endnu ej fundet Sted. Ta derfor den norske
Regjerings Sendebud, Gunnar Raasvein >), fremstod paa Althinget, for
’) Denne Gunnar Raasvein, der, som Annalerne sige, kom tilligemed en vis lon
Murte, maa have vcrret oftere brugt som Sendebud til Island, thi vi erfare
af det forhen (IV. 2 S. 599) omtalte Protest mod Vistov Auduns Foreta-
gender, at han ogsaa tidligere var kommen til Island, som Overbringer af
en Retterbod. Vistnok antoge vi da, at der sigtedes til Sendelsen i 1319,
saasom dette er den eneste Lejlighed, hvorved Gunnar omtales i Annalerne,
men ved ncermere Betragtning viser det sig dog, at da han i 1319 kom til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
