Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Magnus Erlksssn.
dighed havde han tilsidesat, og forssmt sit Embede, ved at hengive sig til
stojende lagtfornojelscr m. m. ; han havde undladt at holde Styr paa
sine Undergivne, hvoriblandt der vare Afgudsdyrkere, Troldmand,
Kjettere o. a. d., og blandt sit Tyende havde han holdt aabenbart Bann
satte. Dette vare Hovedbeskyldningerne, der bevirkede, at Erkebiskopen
ved et Brev, udstedt 17de Juli, suspenderede ham fra Viskopsgodsets
Bestyrelse. Fremdeles havde Viljam vovet at lade Chorsbroderen ved
hans egen Kirke, Engelbrecht Lyning ’), hvilken Erkebiskopen havde sendt
derhen for at hore om Rumastatten, famgsle og frataget ham hans Prcr
bende og alle hans Ejendomme, hvilke han endnu havde i Besiddelft,
trods Erkebiskopens Advarsel. Og af Numaskatten havde han nu beviis
ligt i femten Aar, ligefra sin Tiltrædelse, hemmeligt tilegnet sig hvert
Aar 3z Mk. altsaa nu henved 53 Mk. I Anledning heraf erklærede
Erkebiskopen ham ved et nyt Brev af 28de Juli suspenderet fra Biskops-
Embedet og forpligtede ham til inden tre Maaneder under Banns Straf
at erstatte de 53 Mk., saavelsom til at gjengive Engelbrecht hans Prø
vende m. m. Endelig havde Viljam, da den foromtalte Hr. Ragnvald
Aslaksssns Frue Ragnhild dode under hans og hendes Ophold paa
Orknoerne, ikke villet tillade Manden at fore hendes Liig til Nidaroos
for at begrave det i Christtirken (formodentlig i den ovennævnte af ham
indrettede Stuke), hvor hun dog selv forhen i Erkebiskopens Overvcrr,
og nu atter paa sin Dodsseng havde kaaret sit Lejested, men holdt det
tilbage paa Orknoerne, hvorfor nu Kirken paa Orkno (aldeles overeens
stcmmende med det nys vedtagne Concilbestemmelse) var falden under pave
ligt Forbud. Herom udstedte Erkebiskopen et tredie Brev af 29de Juli,
hvorved han tilpligtede Viljam paa egen Bekostning at lade Liget fore
til Nidaroos inden nceste St. Hansdag og tilbagegive hvad han derfor
havde oppebaaret, under Straf af Suspension fra Indgang i Kirker,
forbeholdende sig desuden yderligere at straffe ham for hans Ulydighed.
Viljam var formodentlig, efter Navnet at domme, som de fleste fornem
mere orknoiste Geistlige allerede paa den Tid, skotsk af Fsdsel og Op
dragelse, og vant til at leve paa den frie og verdslige Maade, som var
almindelig blandt Prcrlaterne i en stor Deel af det vestlige Europa,
navnlig Skotland, hvor Tojleloshed nu og endnu meget lamgere ned i
Tiden Horte til Dagens Orden baade blandt geistlige og verdslige Mag
’) Denne Engelbrecht, hvis Navn synes at betegne ham som Tydsker maafiee
som Slcrgtning af den Engelbrecht Loning den Gamle, der ved 1309— N
var en af Vintersidderne i Vergen, see ovenfor IV. 2. S. 582fg.— navnes i et
paveligt Provisionsbreu af 2lde October 1329, hvormed der overdrages ham
et Eanonicat paa Katanes, som Chorsbroder i Ortns. XXII.
XIV. p. 1. ep. 522.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
