- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
36

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 Magnus Criksssn.
Maade nogenledes at efterkomme Foreningsacten, thi den Iste October
var hans Moder (og rimeligviis han selv) endnu paa hiint Slot me
dens man d. 25de finder hende paa Vardberg. Men ved at fore Son
nen med sig hid, og gjore dette Slot til sin og Sonnens Hovedresidents,
medens hun opholdt sig i Sverige, handlede hun egentlig mod Forenings
acten, thi denne bod, at Kongen skulde tilbringe Aaret i Sverige, ikke i
et egentlig dansk Landskab, der for Tiden snarere kunde siges at tilhore
Norge end Sverige. Det var vistnok bekvemt, og laa endog nersten i Sa
gens Natur, at man til Kongens Residents valgte Steder i begge Niger,
der laa ganske ncrr hinanden ved Grcrndsen, saa at Kongen med Lethed
kunde komme fra den ene til den anden og derved paa nemmeste Viis op
fylde Foreningsactens Bud. Men dertil vilde Ljodhuus, eller endog
Skara, eller Hertugindens ncrrliggende Slot Nyhuus eller Arevalla have
varet bekvemmest for Sveriges Vedkommende; Vardberg derimod laa alt
for langt sydover. Men Aarsagen til at hun helst opholdt sig her, og
endog vovede at drage Sonnen med sig,, var, som vi allerede have anty
det, hendes Hengivenhed for Knut Porse, der allerede paa denne Tid
upaatvivlelig maa have varet bestjeftiget med, ivrigt og heldigt at
agitere blandt de skaanste Magnater, mellem hvilke han havde mange Fræn
der, for at faa undergravet Kong Christophers daarligt grundede Magt,
og derved selo erhverve sig desto storre Magt og Besiddelser. Uagtet
Efterretningerne om denne Tids Begivenheder ere yderst sparsomme og
magre, saa mangler der dog ikke Tegn til at Forholdet mellem Kong
Christopher og Hertuginden eller den unge Konge allerede var begyndt
at blive spendt, idet nemlig en Mcrngde danske Naadsherrer, formodentlig
Storstedelen af hele det danske Naad, deels den Iste August, deels den 23de
August, deels den ste October .1320 afgav deres Forsikkring om at Kong
Christopher skulde holde det Forbund, som han i April havde ind’
gaaet med begge Hertuginderne og dn’es Vorn Altsaa maa han upaa
tvivlrligt fra sin Side have givet Tegn til, at han vilde bryde det, hvao
enten nu allerede hans Systerson Magnus’s Henrettelse havde fundet
Sted, og han harmedes derover, eller, hvad det rimeligste er, at han var
kommen under Vejr med Knut Porses og hans Venners Agitation, og
sogte saa vidt muligt at tage sine Forholdsregler mod disse. Hvad der
maatte gjore ham forbittrrt, eller idetmindste mistcrnkelig, mod Knut
Porse, om han ej allerede,var det for, var den noje Forbindelse, hvori
denne traadte med Christophers afsagte Fjende, Hr. Nikolas Dlafsson
Bille, en af Skaanes mcrgtigste Mcrnd, og forhen Drottsete hos Kong
l) !)!pl. Bv. No, 2261.
-) Dip!. Bv. No. 2248, 2254, 2262. Huitfelb, S. 281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free