Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Magnus Gritsssn.
var for at bearbeide Gemytterne til sin Fordeel, eller for at skaffe flere
Penge tilveje, om det var paa kortere eller lcrngere Tid, vides ikke.
Maastee har hun opholdt sig der hele Vinteren over, medens Knut
Porse venteligt var ude paa andre Kanter for at gjore Forberedelser til
Krigen.
9. Hertugindens Indflydelse svckkcs i Sverige ved Naadsherrerncs Forening
i Skara. Knut Porses uheldige Krig mod Danmark.
Krigen udbrod dog endnu ikke saa snart. Formodentlig gjorde den
almindelige Misfornojelse, som herskede oder Hertugindens Anmasselser,
det umuligt at faa de nodvendige Udrustninger saa hurtigt istand, som
man havde haabet; desuden er der og al Grund til at tro, at den stats
kloge Fyrst Henrik, der med megen Fiinhed, om just ej med Mrlighed
manovrerede mellem Parterne, helst vnstede endnu at see Tiden an, og
derfor halede den ud. Ogsaa kom strax efter Tractatens Afslutning Er
kebiskop Msger af Lund hjem til Danmark, ledsaget af en pavelig Nun
cius, og indgik Forliig med Kong Christopher; dette kan vel ogsaa
have vakt nogen Betænkelighed ved strax at begynde Feiden, eller idet
mindste udkrcrvet nye Aftaler, og gjort Forandring i de lagte Planer.
Erkebiskopen havde Aaret forud udvirket en Skrivelse af Paven, dateret
22de Februar, hvorved det paa det strengeligste forbodes de danske Visko
per at krone Kong Christopher inden forstkommende St. Hansdag, da
dette var Erkebiskopens Net, som kunde præjudiceres, om andre udovrde
den; og da hans Ophold ved Curien endnu udhaledes, fik han den 24de
Juli skaffet ny Skrivelse af samme Indhold, hvorved Tiden, inden
hvilken Vistoperne ej maatte krone Kongen udsattes til Julen 1320 >).
Disse Skrivelser udvirkede han dog neppe for at gjore Kongen nogen
Fortred, men alene for at bevare sine egne Rettigheder, thi han synes
nu efter Curiens Onste at have vccret aldeles bestemt paa at indgaa
Forlig. Vel havde nemlig Paven, da han paa Erkebiskopens gjentagne
Klager beskikkede hiin Nuneius, nemlig Bernard af Mont-Valran, Ar
chidiaconus i Sicalon under Vourges Kathedralkirke, (28 Mai 1320)
paalagt ham ved Trusler om kirkelige Straffe m. - m. at tvinge Kong
Eriks Arvinger til at gjore Net og Skjel, og give ham tilborlig Er
statning 2), men han undgik her, som det synes, med Flid at navne
Kong Christopher, derimod gav han, samme Dag, som han forlængede
hiin Termin, inden hvilken de danske Lydbistoper ikke maatte krone ham,
Sendebudet Bernard, paa Erkebiskopens Anmodning, Fuldmagt til at lost
i) Begge Skrivelser sindes i den pavelige Orig. Reg. for Johannes XXII 4de Aar.
2) Orig. Reg. for Johann. XXII. »nn. IV. ep. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
