Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
1323—26. Ufred med Rusland.
oprindeligt var afstaaet til Norges Konge, og de svenske Hertugers Be
tening dermed kun en Folge as det Forhold, hvori de stod til ham).
Knut Porse havde nu, som vi i det folgende ville see, fundet en videre
og forhaabningsrigere Mark for sine crrgjerrige Planer i Danmark, og
derfor kan det neppe have kostet ham stort, at sige Sverige Farvel,
iscer da hans hele Bedrift her vistnok kun sigtede til at erhverve en Magt,
som han siden kunde anvende til at vinde Herredomme i sit Fedreland.
13. Ufred mcd Rusland, Grcendscstridigheder og Fredsslutning i Novgorod.
Hvis vor ovenfor fremsatte Formodning er rigtig, havde Hertugin
den saaledes ncrsten i alle de tre eller fire Aar, der gik forud for denne
Overeenskomst i Skara, opholdt sig i Norge med sin Son, thi det er
af det foregaaende utvivlsomt, at Rigsraadet i Sverige udstedte Breve i
hans Navn og under hans Segl uden at hans Noervcrrelse der udfor
dredes. Men i denne Tid synes det derfor og, som om Foreningen
mellem begge Riger i Virkeligheden har vceret oploft eller uden mindste
Betydning! Raadet i Sverige regjerede paa sin egen Haand, Drottseten
og Raadet i Norge paa sin, og Foreningsactens Bud om at Kon
gen ssifteviis skulde opholde sig i begge, blev ikke overholdt. Og
dog var der, foruden de allerede skildrede Forhold, saa mange andre,
der netop nu synes at maatte have knyttet begge Riger sammen og bragt
dem til at handle i Forening og under eet. Disse var Forholdene deels
til Pavestolen, der fra det Sjeblik af, da den erfarede Norges og Sveriges
Forening under een Konge, ikke lcrnger synes at have stjelnet mellem
dem i verdsligt Henseende eller betragtet dem anderledes end som et eneste
Rige, deels til de ostlige Naboer i Finland og Nusland, der i de
senere Tider aldrig havde gjort nogen Forstjel, men i Fleng herjet saavel
paa de norske som de svenske Besiddelser. Gge.it!ig fortes der her en
stadig Grcendsekrig : hver Part paastod at gjengjelde og hevne lidte For
nærmelser, og det er vanskeligt at sige, paa hvilken Side Retten var,
men det er kun vist, at Angrebene fra den karelske og russiske Side stedse
antog en mere og mere alvorlig Charakter. Det sidste Angreb, som fra
russisk Side var steet paa de svenske Besiddelser for Foreningen, fandt
Sted 1318, til Hevn for et Herjetog, de Svenske Aaret forud havde
gjort mod Ladogas Kyster. Gn novgorodst Flode landede ved Aabo
opbrændte Staden og indtog og herjede saavel Slottet, som Viskopens
noerliggende Borg Kuusto. De Svenske synes under den indre Strid,
l) De novgorodske Annaler, ved visse Aar (T. 111. Si. Petersburg 1841, S. 72)
jfr. Lehrbergs Untersuchungen, S. 196. Aabo kaldes ved denne Lejlighed Lio
derev eller Ludere«, d. e. den „lydersie Borg eller Stad", efter den davce
rende Foged i Finland, Lyder af Kyrn, der ofte ncevnes i Breve fra den Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>