Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
1323—26. Ufred med Rusland.
tuginden, Erkebiskopen og Biskop Salomon, der synes at hade vcrret ud
nevnte til Dommere eller Voldgiftsmand. Men fra denne Tid af spo
rer man en kjendelig Bitterhed mellem Drottseten og Biskop Audfinn ’).
Sverige havde imidlertid allerede i 1323 sluttet en fordeelagtig Fred
med Rusland, nemlig i Orechovetz eller Noteborg d. 12te August, hvor
ved det fik tre saakaldte Gisialag eller Hereder af Karelen, nemlig Savo
lar, lestis og Eurepcr, og Gnrndsen mod Rusland nsjagtigt betegnedes
ligefra Udlsbet af Aaen Sestra (Systerbekk) i den finske Bugt til Peta
joki noget ssndenfor Hojdedraget Maanselka, og derfra nordvest til Hel
singebotnen eller det inderste af Botnhavet ; og ide nærmest paafslgende
Aar blev der vel heller ikke svet synderlig Fjendtlighed mellem Norge og
Rusland, saamegetmere som Storfyrst Georg strax efter maatte drage
heelt til den tatariske Khan Usbek, sin Lehnsherre, for at modarbeide en
af ham til Storfyrste udncrvnt Medbejler, Demctrius Mickaelovitsh,
men blev drcrbt af denne i Khanens Lejr, og det russist-novgorodste Rige
paa denne Tid stadigt truedes af en farlig Fiende mod Sydvesten, nem
lig den tappre litauiske Fyrste, Gedimin. Under disse Omstændig
heder er det rimeligt, at Staden Novgorod, der egentlig var en selv
stændig Republik, selv har aabnet Freds-Underhandlinger med Norge,
(engstelig over det Angreb, som derfra forberedtes, og at Drottse
ten, som paa sin Side havde saa mange Vanskeligheder at kcrmpe med,
har fundet det raadeligere at modtage Fredstilbudet, end at oppebie
den Hjelp, der fra Pavestolen kunde vcere at faa. Eller muligtviis har
han endog selv gjort det ferste Skridt. Et Brev fra Biskop Audfinn til
Erkebiskopen, strevet i de forste Dage af 1326, viser noksom, hvor stor
Ulyst Gcistligheden, idetmindste Biskop Audfinn og de, der tamkte som
ham, havde til at imsdekomme Drottsetens Onster, maaftee fordi de ncer
mest betragtede den hele Sag som et Foretagende, der alene sigtede til
Drottsetens egen Skadesløsholdelse og Tilfredsstillelse af hans private
Hevn. „Vi erfarede", skriver Audfinn, „af Eders Brev, at Hr. Erling
Vidkunnsssn, Kongens Drottsete, tilstrev Eder i Sommer fra Bergen
’) See Brevene l Saml. t. d. n. F. og S. H. V. S. 543—547, daterede 20de
Sept. og ste Ort. 1324. Det ferste er udstedt af Guthorm Kolbjernsjeu,
Hallstein Thorleifssen, Thoruard Haavardssen, Haakon Agmundssen, Juar
Agmundssen og Peter Peterssen, alle vistnok Raadsherrer, der sammentraadte
i en Dom foråt here og prove Vidnesbyrd, og her navnlig Provst Finns.
Det andet er Dommen eller Kjendelsen afsagt af Hertuginden, Erkebiskopen
og Biskop Salomon i Ovcrvcer og med Samtykke af Provst Finn, Peter
Anderssen. Haakon Thoressen, Guthorm Kolbjernsssn, Haakon Agmundssen
og Ivar Agmundssen.
°) See Hildebrands ovenciterede Afhandling, jfr. Langes Tidsskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
