Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
1326. Fred sluttet i Novgorod,
pen ikke var utilbojellg til at understotte Drottsetens Bestræbelser, saa
er det klart, at Oppositionen fra Landets ovrige Geistlighed, med Audfinn
i Spidsen, var for stor til at Drottseten kunde gjsre sig noget Haab oni
at drive Sagen igjennem, og derfor var det vist det klogeste, han kunde
gjore, at stutte Fred saa snart som muligt. Denne kom ogsaa istand i
i Novgorod den 3die Juni 1326, og sluttedes paa ti Aar mellem den
norske Gesandt Haakon (Agmundsson) paa Kongens Vegne og Staden
Novgorod, der nu, da der ingen Storfyrste var, repræsenteredes as Er
kebiskopen Moses, Possadniken Bartholomcous, og Tysjatskojen Gustathius.
Det afgjordes her, at ingen fra begge Parter maatte overskride Rigs
grcendsen, men „naar der kom Sendebud fra Novgorod til Norges Konge,
skulde de dele Landene efter de gamle Gmndsessjel og Enemerker,
dog saaledes at Delingen selv overlodes til Norges Konge, der skulde
dele efter sin Samvittighed, som han vilde! et temmelig utvetydigt Beviis
paa, at Russerne her have frygtet Nordmandene og anseet det nodvendigt
at gjsre Opofftelser. Gjensidig Skade skulde vcere eftergiven, og de, der
herefter fra en af Siderne overskred Grcrndseskjellet, skulde straffes. Gje
ster (Go.sti, d. e. Kjobnmnd) fra Norge skulde uden al Hinder kunne
gaa over fra Norge til Novgorod og Savolotschie (saaledes kaldtes alt
hvad Novgorod besad hiinsides det Hsjdedrag (volok), som i Nord og
Ost begramdsede det egentlige Novgorodske Gebet), og omvendt. Brevet
besegledes af de kontraherende Parter, formodentlig saaledes, at de tre
russiske Herrers Segl sattes paa den Gjenpart, der gik til Norge, og af
hvilken en Afskrift endnu haves, medens den norske Gesandt satte sit
Segl paa det Gxemplar, der gik til Rusland ’). Hvorvidt Grcendsen
l) Fredstraktaten kjendes nu kun fra den foromtalte bergenske Copibog, af
hvilken Bartholiniana N. (lV) er en Afskrift; her findes den S. 7—9. og
derfor er den trykt paa flere Steder, sidst i Saml. V. S. 553, og Norges
gl. Love. 111. S. 151. Den er her affattet paa Latin, men den anden Gjen
part var sikkert strevet paa rusfisk, efter den ved deslige Tractater mellem
Rusland og occidentalste Folk herskende Skik, at udferdlge den Gjenpart, der
skulde forblive i Rusland, paa Russisk, og den anden paa Latin, for at Ter
ten paa begge Steder kunne forstaaes. Sproget viser ellers noksom, at den og op
rindeligt har vcrret forfattet paa Russisk. Den Haakon, der her ncevnes som norsk
Gesandt, kan neppe vcere nogen anden end Haakon Agmnndssen (Bolt), der ncev
nes mellem 1309 og 1346; Haakon Thoressen, paa hvem man og kunde
gjette, synes ikke at have vcrret anvendt i slige Sendelser. Erkebiskopen, der
l Storfyrstens Fravcerelse ncrrmest traadte i hans Sted som Vladyika eller
Herre, kaldes i Brevet kun Biskop; det var Moses, Moises (Mojsei), der
netop lidt fer Paaske 1326 havde naaet denne Verdighed (Lehrbergs Unter
suchnngen S. 255). Possadniken kaldes som sedvanligt i Tractater fra hlin
Tid, affattede paa Latin, efter tydst Viis Vorgravins (Borg-Greve), og
Tysjatskoj eller Krigsbefalingsmanden „Dur", Hertug. Den i Tractatm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
